200.000 husejere kan tjene stort på efterisolering
Hver femte husejer kan score en stor gevinst ved at efterisolere huset. De bor nemlig i et hus, der enten er helt uden isolering eller er meget ringe isoleret.
Bor man i et parcelhus eller et stuehus fra før 1930 er der stor sandsynlighed for, at der slet ikke findes isolering i ydervæggene. Man skal helt frem til 1970’erne, før der i Bygningsreglementet blev stillet krav om hulmursisolering.
”Det kommer nok som en overraskelse for mange, at det ikke kun er gamle huse, der trænger til efterisolering. Ejere af huse, der er bygget helt frem til 1972, kan score en stor gevinst ved at efterisolere huset. En gennemgang af energimærker fortæller, at det drejer sig om rundt regnet 200.000 husejere, der bor i huse med meget mangelfuld isolering. Her kan ejerne opnå endog store besparelser på varmeregningen ved at efterisolere ydermur og loft,” siger Ole Michael Jensen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.
”I dag anbefales det at isolere helt op til 400 mm på loftet i form af isoleringsstykker, der skæres præcist for at undgå kuldebroer. I hulmuren bør der blæses så meget isolering ind, som der er plads til. Det kræver en håndværker, der specielt er uddannet til at isolere, hvis man vil sikre et optimalt resultat,” fortsætter Ole Michael Jensen.
Alle huse kan efterisoleres
I praksis kan alle huse få del i de besparelser, der ligger og venter.
Hos isoleringsproducenten Isover får rådgiver Kjeld Pedersen hver dag mange henvendelser om netop efterisolering, og flere af spørgsmålene drejer sig om, hvor meget man skal efterisolere.
”Det er altid en god idé at efterisolere så meget som muligt, men på loftet er der ikke altid plads til at efterisolere op til 400 mm. Mindre kan også gøre det for at opnå en god isoleringseffekt. I dag er kravet ved renovering og efterisolering en U-værdi på 0,15, hvilket svarer til mellem 270 og 300 mm isolering,” fortæller Kjeld Pedersen fra Saint-gobain Isover.
Han gør desuden opmærksom på, at man skal ventilere sit loftsrum og sørge for dampspærre, hvis den mangler, ellers kan der opstå fugtproblemer i tagkonstruktionen. Hvis der er en dampspærre er det også vigtigt, at man tjekker den for eventuelle utætheder.
Normalt vil man ved efterisolering anvende en isolering med en lambdaklasse 37, men hvis pladsen er trang anbefaler Isover en isolering med en lavere lambdaklasse – f.eks. lambda 34 eller lambda 32, som har bedre isoleringsevne. Derved opnår man en lige så god isoleringsevne med en mindre tykkelse.
Fakta
Så meget kan man spare!
Center for Energibesparelser, som er en uafhængig offentlig organisation, har beregnet, at man kan skære 4.000-8.000 kr. af varmeregningen om året ved at efterisolere et 140 m2 stort loft, hvis man øger isoleringen fra 50 mm til 400 mm, afhængig af varmekilde. Hvis huset har hulmur uden isolering, er der yderligere store besparelser. Ved at isolere 80 m2 hulmur fra 0 mm til 75 mm isolering kan man spare 5.000-9.500 kr. om året.
Yderligere informationer:
Salgs- og marketingdirektør Klaus Birk 7217 1717.
Saint-Gobain Isover a/s udvikler, producerer og samarbejder med kunder om innovative og effektive isoleringsløsninger baseret på glasuld.
Saint-Gobain Isover a/s er ledende på markedet, og de to fabrikker i Vamdrup sydvest for Kolding og i Billesholm, Sverige, er blandt de mest moderne i verden.
