Isover lancerer hurtigere og arbejdsmiljøvenlig isolering af flade tage

Report this content

”Det går meget hurtigere end med andre typer isolering til de flade tage” lyder det fra en erfaren tagdækker. Den nye isolering er en taglamelblok, der kan erstatte op til de tre lag isolering, som normalt lægges under den øverste isoleringsplade. Det nye lameltag udgør således kun 2 lag mod normalt 3 eller 4 lag.

”Tagdækkerne har ønsket en isolering med lavere vægt, som er nemmere at håndtere og derfor kan lægges hurtigere ud. Vi har udviklet lameltaget for at imødekomme det ønske, og resultatet er over al forventning”, siger udvikler Kjeld Pedersen fra Isover’s udviklingsafdeling i Vamdrup.

De nye taglameller til stål- og betontag har en tykkelse på henholdsvis 300 mm og 400 mm og er 1800 mm lange og 200 mm brede og vægten er under 10 kg pr stk. Oven på taglamellerne udlægges en trykfordelende plade. Tykkelsen af den trykfordelende plade afhænger af det aktuelle U-værdikrav.

På et nyt kontorbyggeri i Hermodsgade på Nørrebro valgte man at anvende Isover’s nye lameltagsløsning som isolering. Det var Ringsted-virksomheden Steen’s Tagdækning, der udførete opgaven.

Tagdækkermester Hans Rasmussen er meget tilfreds med de nye lameller. ”De er meget nemmere at håndtere end de store tagplader, der normalt anvendes. Isoleringens nye størrelse betyder, at vi ikke skal lægge så mange lag isolering, og samtidig er lamelisoleringen meget nemmere at håndtere, blandt andet fordi den ikke er så tung”.

Taglamellerne levers på ”paller”, som består af to ”fødder”, der er dannet af en taglamel, hvilket betyder at hele ”pallen” indgår i selve tagisoleringen. Der er ingen træpaller at skaffe af vejen. Pallen er emballeret i fuld forseglet plast folie.

”Det er en rigtig vinder Isover har lanceret. Vores arbejdsmiljø er forbedret, og samtidig kan vi løse opgaven hurtigere endda i normalt arbejdstempo”, lyder det fra tagdækkermester Hans Rasmussen.

Kjeld Pedersen, Isover's udviklingsafdeling: mobil: 2069 9779

Saint-Gobain Isover a/s udvikler, producerer og samarbejder med kunder om innovative og effektive isoleringsløsninger baseret på glasuld.

Saint-Gobain Isover a/s er ledende på markedet, og de to fabrikker i Vamdrup sydvest for Kolding og i Billesholm, Sverige, er blandt de mest moderne i verden.

Tags:

Multimedia

Multimedia