6 israelske restauranter rangeret blandt de 50 bedste i Mellemøsten og Nordafrika

Report this content

50 Best har udgivet sin liste over de 50 bedste restauranter i Mellemøsten og Nordafrika i 2023, og seks israelske restauranter er blandt dem.

For andet år i træk er flere israelske restauranter blevet rangeret af 50 Best blandt de 50 bedste restauranter i Mellemøsten og Nordafrika. 2023-udgaven af listen inkluderer restauranter fra 14 byer med 15 nye restauranter i forhold til 2022. De seks israelske restauranter på listen ligger alle i Tel Aviv og var på sidste års liste bortset fra A, som først åbnede sidste år. Derudover fik Tel Avivs plantefokuserede restaurant Opa overrakt One to Watch Award, som anerkender et stjernefrø, som 50 Best mener har potentialet til at komme ind på listen i de kommende år.

Nummer 6: George and John

George and John er den højest placerede israelske restaurant på 6. pladsen (op fra nummer ni på sidste års liste), beliggende i stueetagen på Drisco Hotel i det hyggelige kvarter American Colony i Tel Aviv. Den ledes af kokken Tomer Tal og tilbyder en moderne, lokal og sæsonbestemt menu, der serverer raffinerede og kreative retter i en atmosfære, der kombinerer hotellets rige historie med det pulserende liv i Tel Aviv.

Citat fra 50 Bests hjemmeside: “I sin restaurant kombinerer kokken Tomer Tal aromaer og opskrifter fra sin jødisk-marokkanske kulturarv med sæsonens råvarer fra Tel Avivs Carmel Market og frisk fisk og skaldyr fra den nærliggende havn i Jaffa. Hver smukt anrettet ret fortæller sin egen historie og viser et aspekt af det lokale østlige middelhavskøkken.”

Website: https://gandj.co.il/en/
Adresse: 4-6 Auerbach St., Tel Aviv
Instagram: @georgeandjohn_restaurant

Nummer 14: OCD

OCD er en restaurant, hvor der kun kan sidde 19 gæster rundt om en bar foran et åbent køkken, og hvor der udelukkende serveres en 19-retters gourmetmenu, der er inspireret af den lokale kultur, råvarerne, historien og ‘chutzpa’. Restauranten blev også tildelt Sustainable Restaurant Award, fordi den opnåede den højeste bæredygtighedsvurdering, da den blev undersøgt af Sustainable Restaurant Association. Teamet hos OCD lægger stor vægt på at indkøbe deres produkter lokalt og ændre deres menuer efter landets årstider, alt sammen for at sikre absolut intet madspild.

Citat fra 50 Bests hjemmeside: "Kokken Raz Rahav ønsker ikke, at hans mad skal kaldes hverken europæisk, mellemøstlig eller noget derimellem. Hos OCD ønsker han kun at være kendt for sin "progressive israelske madlavning". Praksis og metoder, der er gode for planeten, er kernen i driften, hvilket giver restauranten årets Sustainable Restaurant Award, sponsoreret af Arla Pro.”

Website: https://www.ocdtlv.com/
Adresse: 17, Tirza st., Tel Aviv
Instagram: @ocd_tlv

Nummer 24: A

Den israelske restaurant A, drevet af Yuval Ben Neriah er en nyhed både på listen og i Tel Aviv. Restaurantens kulinariske vision er at have en moderne tilgang til det japanske køkken med førsteklasses lokale råvarer, der udforskes gennem forskellige metoder, med kontrasterende elementer i hver ret. 

Citat fra 50 Bests hjemmeside: “Kokken Yuval Ben Neriah har fået ry for at være et af Tel Avivs hotteste talenter. På menuen med det japanske islæt er hver tallerken minimalistisk anrettet med en iboende skønhed. Vælg bøffen med en kartoffelgratin mættet i en koji-fyldt beurre blanc; eller vælg en alt-godt-fra-havet ret, hvor tempura-rejer, sashimi eller takoyaki er lige så bemærkelsesværdige.”

Website: https://www.arestauranttlv.com/
Adresse: Begin 121, Tel Aviv
Instagram: @a_restauranttlv

Nummer 32: Animar

Restauranten Animar ligger som nummer 32 på listen og serverer middelhavskøkkenet "Med to table" – de bedste råvarer fra middelhavsområdet direkte på bordet, i kokken Hillel Tavakulis personlige fortolkning. 

Citat fra 50 Bests hjemmeside: “Dette afslappede fine-dining spisested kombinerer middelhavs-tyrkiske retter med panoramaudsigt over stranden i Tel Aviv. Som mange israelske restauranter opleves Animar bedst, når alle gæster ved bordet deles om maden. Kokken Hilel Tavakuli kombinerer aromaer fra sin persisk-libyske barndom og serverer klassikere som ciğ köfte toppet med revet labneh.”

Website: https://en.animartlv.com/
Adresse: 87 Ha’yarkon St., Tel Aviv
Instagram: @animartlv

Nummer 40: Milgo and Milbar
Milgo and Milbar ligger på Tel Avivs berømte Rothschild Boulevard i en Bauhaus-bygning. Restauranten serverer moderne israelsk mad, der inkorporerer kokken Moti Titmans unikke fortolkning af internationale retter, med lokale råvarer af høj kvalitet, der findes naturligt i landet.

Citat fra 50 Bests hjemmeside: “Kokken Moti Titmans mad afspejler hans kulinariske rejse og alle hans livsophold, med smagsoplevelser, der kombineres i et Tel-Avivansk, moderne og præcist køkken. Restauranten, der blev grundlagt i 2013 på et af byens kendteste hjørner på Rothschild Avenue, er hjemsted for en jovial atmosfære, med musik og lyden af klokken, der tilkalder det altid nærværende personale.”

Website: https://milgomilbar.co.il/
Adresse: Rothschild 142, Tel Aviv
Instagram: @milgomilbar

Nummer 48: Habasta
Som nummer 48 på listen finder vi Habasta (der betyder markedsstand på hebraisk), som er en meget lille restaurant og bar, der ligger i en gyde ved Tel Avivs populære Carmel market, og som drives af kokken Elon Amir. 

Citat fra 50 Bests hjemmeside: “I kokken Elon Amirs restaurant, der ligger i et af hjørnerne af Tel Avivs centrale og største marked, skifter retterne dagligt afhængigt af de tilgængelige råvarer. Der tilbydes altid nogle tilberedninger baseret på friske grøntsager, såsom stegt aubergine, fyldte courgetter eller kålrabi med gedeost.”

Instagram: @basta_tlv 
Adresse: HaShomer St. 4, Tel Aviv

Om Middle East & North Africa’s 50 Best Restaurants
Listen Middle East & North Africa’s 50 Best Restaurants blev lanceret i 2022 for at fejre gastronomi i hele regionen og for at give spisende gæster over hele kloden lokal indsigt og kulinariske anbefalinger. Listen bliver udarbejdet af en indflydelsesrig gruppe på 250 centrale ledere i restaurationsbranchen i hele regionen, hver udvalgt for deres ekspertise, når det gælder Mellemøsten og Nordafrikas restaurantscener.

For yderligere information og flere billeder, kontakt venligst:
Vendela Carlén, PR Manager Nordic Countries
+46 72 311 33 86
pr-se@goisrael.gov.il

Om Israelske Stats Turistbueau
Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at fremme turismen fra Norden til Israel ved at markedsføre landet som destination og formidle turistinformationer til offentligheden. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel.

Tags:

Abonner

Hurtige fakta

50 Best har udgivet sin liste over de 50 bedste restauranter i Mellemøsten og Nordafrika i 2023, og seks israelske restauranter er blandt dem.
Tweet dette