Eilat – en trendy nyhed i Israel

Report this content

Kombiner den fartfyldte ferie i den pulserende storby Tel Aviv med en afstikker til rolige og afslappende Eilat kun en time med fly fra Tel Aviv. Eilat ved Det Røde Hav er den moderne by med historiske rødder, som er blevet populær igen blandt unge, der søger både aktiviteter og afslapning i en by, som byder på såvel en storslået natur lige om hjørnet som et pulserende natteliv.

Red Canyon

Red Canyon i Eilatbjergene er en af Israels smukkeste vandrestier. Området ligger tyve minutters kørsel nord for Eilat, og de naturlige bjergkløfter tilbyder en vandring ud over det sædvanlige. Red Canyon har fået sit navn fra et fænomen, der opstår, når sollyset rammer de rødlige klipper, som omgiver canyonen, hvilket giver dem en intensiv rødlig farve og får dem til at glitre i guld og hvidt. Vandringen gennem Red Canyon tager ca. en time og fører frem til en af floderne, der løber gennem dalen.

Undervandsobservatorium

Oplev livet under havoverfladen uden at blive våd i undervandsobservatoriet Marine Park i Eilat. Med det enorme koralrev, der løber langs Det Røde Hav i Eilat, er det ikke mærkeligt, at dette er et så populært sted. Se skildpadder og rokker glide forbi, eller besøg Rare Fish Aquarium for at se en interessant samling af fisk og koraller. Der er også mulighed for at tage en tur med Coral 2000, som er en båd med glasbund, der sejler ud over koralrevet.

Eilats strande

Mange rejsende valfarter til Israel udelukkende på grund af de smukke og eventyrlige strande, og især til Eilat. Strandene i Eilat strækker sig over strandlinje på over 10 km langs Det Røde Hav. 

Vandet er rent, klar og har altid en behagelig temperatur takket være en stabil lufttemperatur, som sjældent falder under 20 grader. Det, i kombination med at der kun regner ca. 12 dage om året, gør Eilat til en perfekt feriedestination for afslapning med sol og vand.

Langs strandene er der et stort udbud af aktiviteter: surfing, beachvolley, snorkling, vandski og kajak. Eller nyd en frokost i skyggen i en af strandrestauranterne og en after beach-cocktail på en strandbar.

Dykning

Eilat tilbyder et hav af forskellige aktiviteter på og i vandet. Ud for Eilats strande er der et koralrev i verdensklasse. Uanset om man er nybegynder eller en mere erfaren dykker, der vil udforske nye omgivelser, kan man opleve en fantastisk undervandsverden i Eilat.  Der arrangeres mange dykkerkurser og guidede dykkerture, vandet er krystalklart og fyldt med smukke koraller og farveglade fisk.

Byliv

Uanset om du tilbringer dine dage med at være aktiv i Eilat, mens du dykker blandt koralrev, vandrer i Red Canyon eller slapper af en dag på stranden, så fortsætter alt det sjove også efter, at solen er gået ned. I Eilat ligger barerne side om side langs strandpromenaden, og atmosfæren i nattelivet er imponerende for selv de mest rutinerede natklubsgæster. Besøg en af de udendørs natklubber Selena og Crazy Elephant, eller slå dig ned i en bås i en afslappet pub som Three Monkeys. Den amerikansk-inspirerede Mike's Place er også et besøg værd – her er der ofte koncerter eller temaaftener, som man ikke vil gå glip af. I vinterhalvåret, fra december og frem til april, arrangerer Eilat desuden op til 35 kulturelle og internationale ”vintersols”-festivaler, hvor de besøgende tilbydes fantastiske oplevelser inden for musik, sport, dykning, fotografi, mode og kunst. De fleste festivaler er gratis og åbne for offentligheden, og det er kun nogle få, der kræver, at man køber en billet. Ud over festivalerne afholdes der også flere arrangementer langs Eilats strandpromenader. Her tilbydes der bl.a. gratis yogaundervisning, kultur- og sportsevents og gadeteater.

For yderligere information, besøg www.traveleilat.com.

Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)739 82 34 00

Frida Käck, SpoilConcept Communication
E-post: frida.kaeck@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)734 12 21 31

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover  Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner – Flyd i det sunde Døde Hav  Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat  Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land  Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.

Læs mere på www.goisrael.dk 

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

Kombiner den fartfyldte ferie i den pulserende storby Tel Aviv med en afstikker til rolige og afslappende Eilat kun en time med fly fra Tel Aviv. Eilat ved Det Røde Hav er den moderne by med historiske rødder, som er blevet populær igen blandt unge, der søger både aktiviteter og afslapning i en by, som byder på såvel en storslået natur lige om hjørnet som et pulserende natteliv.
Tweet dette