En af verdens største Pride-parader på fredag – Tel Aviv Pride 14. juni
Tel Aviv Pride er en ugelang serie af festligheder i Tel Aviv, som fejrer Israels LGBT+-community. Dette årligt tilbagevendende event løber af stablen den anden uge i juni som en del af den internationale Gay Pride Month. En af de store begivenheder i løbet af ugen er Tel Aviv Pride-paraden, som tiltrækker over 200.000 besøgende om året.
Første gang Tel Aviv Pride-paraden fandt sted var i 1993. Den første begivenhed, som mange betragter som den første "Pride"-begivenhed, fandt sted i Israel som en protest helt tilbage i 1979 på Rabin Square. I dag er Tel Aviv en af Mellemøstens mest dynamiske byer med et rigt forlystelsesliv og lange sandstrande midt i byen. Gennem årene har paraden udviklet sig og har forvandlet sig fra at være en politisk demonstration til i dag at være en folkefest med underholdning for alle. I de seneste år har paraden frem for alt været kendetegnet af inkludering, og Tel Avivs ry for at være en af verdens mest gayvenlige destinationer har gjort sit. Paraden er gradvist blevet mindre politisk, ikke mindst på grund af dens størrelse og mangfoldigheden blandt deltagerne.
Årets Tel Aviv Pride-parade begynder ved Meir Park, fortsætter ad Bugrashov Street, Ben Yehuda Street og Ben Gurion Boulevard, og kulminerer til sidst i en stor fest i Charles Clore Park ved strandpromenaden. Paraden er en af de største i verden, og den tiltrækker over 200.000 deltagere om året. Ca. 30.000 af dem er udenlandske turister, som besøger Tel Aviv i løbet af Pride-ugen for at deltage i festlighederne. Tel Aviv var det første sted i Israel, hvor der blev afholdt "gay"-events, og det er også den første by i Israel, som har arrangeret en gay pride-parade.
Hvis du har planer om at besøge Tel Aviv i løbet af Pride-ugen i 2019, kan du læse mere på denne hjemmeside.
Pride-ugen er selvfølgelig ikke den eneste uge, hvor gay-livet er stort i Tel Aviv – byen har en stor homoseksuel befolkning, og den er populær blandt besøgende året rundt. Læs mere under gay Tel Aviv for nybegyndere , og her finder du også alle de Tel Aviv Pride-events, der finder sted i løbet af ugen.
Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: +46 (0)739 82 34 00
Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.
Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party– og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover – Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner – Flyd i det sunde Døde Hav – Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat – Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land – Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.
Læs mere på www.goisrael.dk
Tags: