International Jerusalem Jazz Festival er tilbage for fjerde år i træk
International Jerusalem Jazz Festival, som i år afholdes den 12.-14. december på Israel Museum i Jerusalem, præsenterer nationale og internationale kunstnere i absolut verdensklasse. Festivalen, som hurtigt har etableret sig som førende på de israelske og internationale jazzscener, byder på unikke originale koncerter, kunstneriske samspil mellem festivaldeltagerne, overraskende popup-koncerter, workshops, jamsessions samt en scene til upcoming artists. Festivalen er omgivet af Israel Museums smukke gallerier og giver dermed både en fordybende musikalsk og kunstnerisk oplevelse.
Festivalen ledes af Israel Festival i samarbejde med Yellow Submarine og Israel Museum, og den kunstneriske leder af Jerusalem Jazzfestival er den anerkendte musiker og trompetist Avishai Cohen. Programmet består af mange forskellige genrer, der alle går under betegnelsen jazz: moderne fortolkninger og velkendte standarder, improviseringer, original musik, musikalske sammenvævninger, samspil mellem erfarne og upcoming artists samt spontane jamsessions.
Ud over de internationale musikere fra USA, Frankrig, Tjekkiet, Italien, Aserbajdsjan, Brasilien, Canada etc., præsenterer festivalen førende kunstnere fra den israelske jazzscene, de mest fremtrædende og lovende lokale musikere, samt talenter fra landets bedste musikkonservatorier og programmer.
På årets program er: Matt Wilson Trio (feat. Avishai Cohen); Anat Cohen og Marcello; Asaf Amdursky spiller “Non-Standards”, et unikt repertoire, der er sammensat specifikt til festivalen; Christophe Chassol; Adam Ben-Ezra; Deantoni Parks; Jiri Stivin Trio; Camilla Battaglia; Coolooloosh; en hyldest til Arnie Lawrence og flere.
Festivalen løber af stablen onsdag og torsdag aften samt fredag eftermiddag fra den 12.-14. december 2018. Dørene åbner kl. 18.00 hver aften og kl. 11.00 fredag formiddag. Det er ikke muligt at reservere siddepladser.
Jerusalem Jazz Festival støttes af Jerusalem Foundation, Beracha Foundation, Ministry of Culture and Sport, Ministry of Foreign Affairs samt øvrige bidragsydere.
For yderligere oplysninger og billetkøb: www.jerusalemjazzfestival.org.il
Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)739 82 34 00
Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.
Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party– og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover – Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner – Flyd i det sunde Døde Hav – Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat – Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land – Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.
Læs mere på www.goisrael.dk