Israel: Et land med æbler og honning
Man forbinder mange traditioner og symbolske madvarer med Rosh Hashanah, det jødiske nytår, som i år falder den 26.-27. september. To af disse råvarer er æbler og honning, som begge dyrkes i Israel.
Det jødiske nytår (Rosh Hashanah) er en to-dages fest, der i år fejres den 26.-27. september. Blandt de mange forskellige traditioner og symbolske madvarer, der forbindes med helligdagene, er en af de mest populære og udbredte at spise et æble dyppet i honning som det første til festmåltidet. Æbler, ofte skåret i både, dyppes i honning, og der siges en velsignelse for et sødt år, før maden indtages. Traditionelt spises der også honningkage i løbet af festperioden, som også omfatter Løvhyttefesten (Succot) den 10.-17. oktober.
Æbler
I regionerne Golan og Galilæa står der rækkevis af æbleplantager, plantet under perfekte geografiske forhold, når det gælder dyrkning af frugter fra løvfældende træer. De udvalgte æblesorter trives godt takket være regionens høje beliggenhed, den kolde og rene luft, den frugtbare jord, den rene regn og de klare kilder. De fleste æblesorter, der gror i Israels nordlige regioner, stammer fra sorter, der dyrkes i USA, Europa, Australien og New Zealand - herunder Pink Lady, Hermon Starking, Granny Smith, Yonatan, Golden Delicious og Gala. Æblerne kan købes enten direkte fra gårdbutikker og besøgscentre, såsom Beresheet Apple Factory i Merom Hagolan, sælgere i vejkanten eller i supermarkeder og hos grønthandlere. I nogle æbleplantager er der også mulighed for selvpluk.
Golanhøjderne strækker sig over 1200 km2 og ligger i det nordøstlige hjørne af Israel. Området har meget forskellige klimatyper og topografier, som muliggør dyrkning af ikke blot æbler, men en lang række forskellige afgrøder, fra vin til kirsebær i nord, til hvede, mangoer og avocadoer i den sydlige del af regionen. Takket være den frugtbare jord samt en omfattende landbrugsinfrastruktur anses afgrøderne fra Golan for råvarer af meget høj kvalitet både i Israel og resten af verden.
Honning
Biblen refererer ofte til Israel som landet med en overflod af landbrugsprodukter og friske råvarer i den velkendte og ofte citerede sætning »Et land, der flyder med mælk og honning«. Selv om den honning, der refereres til, menes at være dadel-honning, er nutidens Israel også kendt for sin produktion af ren honning, fremstillet af bier - en industri, der går tilbage til sidst i det nittende århundrede.
Der findes titusinder af bistader i hele Israel, med hundredvis af biavlere, der passer og plejer over tusind forskellige biarter. Biavlerne har fundet frem til avancerede og effektive metoder i form af mekanisering og forskellige avlsbestræbelser for at øge honningproduktionen, hvilket resulterede i dette års rekordhøst på 4.400 tons (ifølge Israel Honey Board) til nytårsperioden. Bier er af afgørende betydning for Israels landbrugssektor, idet de udgør 80% af den samlede bestøvning af afgrøderne.
Statistikker fra Israel Honey Board viser, at israelerne har en sød tand - med et honningforbrug pr. person på 250 gram alene i løbet af festperioden mellem nytår (Rosh Hashanah) og Løvhyttefesten (Succot). Det bliver til omkring 6.200 tons honning, eller 40% af det samlede årlige forbrug af honning i Israel. Der produceres flere end 20 forskellige slags honning af høj kvalitet i Israel, herunder honning tilsat za’atar, salvie, blomme, avocado, citrus og andre smagsvarianter. Under den årlige Honningfestival kan man besøge bigårde og honningproducenter i hele Israel.
För mer information eller fler bilder, vänligen kontakta:
Vendela Carlén, PR Manager Nordic Countries
+46 72 311 33 86
pr-se@goisrael.gov.il
Om Israelske Stats Turistbueau
Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at fremme turismen fra Norden til Israel ved at markedsføre landet som destination og formidle turistinformationer til offentligheden. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel.