Nu begynder optagelserne af alle landenes ”Postcards” til Eurovision 2019
I løbet af de kommende uger ankommer 41 internationale delegationer til Israel for at optage deres individuelle ”Postcard”-indslag til Eurovision Song Contest 2019. Årets udgave af Eurovision er nr. 64 i konkurrencens historie, og den første, der skal afholdes i Tel Aviv.
Eurovisions slogan for 2019 er ”Dare to Dream”, og det valgte koncept for ”Postcard”-indslagene er ”Dansende Israel”. Konceptet forener alle 42 deltagerlande ved hjælp af lyd, billede og bevægelse kombineret med Israels mange smukke og historiske landskaber. Nogle af de steder, man har udvalgt til at visualisere ”Postcard”-indslagene, er nogle af Israels smukkeste områder som Eilat, Caesarea, Det Døde Hav, Mount Hermon og Bahai Gardens i Haifa.
Konceptet ”Dansende Israel” er udviklet med henblik på at få så meget bevægelse og så mange visuelle oplevelser med i de enkelte landes ”Postcard”. Blandt andet deltager Israels ballet og landshold i kunstsvømning, og der præsenteres forskellige dansestile – alt fra hiphop og moderne dans til ballet. Kendte israelske dansere som Stephane Legar, Anna Aronov og Idan Sharabi deltager i ”Postcard”-indslagene sammen med Eurovision-deltagerne.
I løbet af Eurovision-udsendelsen vises ”Postcard”-indslagene hvert tredje minut. De er hver især 40 sekunder lange, og de gør det muligt at præsentere Israel på en mere nuanceret måde. Som producent for årets ”Postcards” står Gustova Production, der får hjælp af nogle af Israels bedste reklameinstruktører. Hovedinstruktøren er Karen Hochma, der også har instrueret den officielle musikvideo til Netta Barzilais vindermelodi ”TOY” fra Eurovision 2018.
Presseinformation:
https://eurovision.tv/press
Eurovision Song Contests officielle platforme:
https://www.instagram.com/eurovision/ | https://twitter.com/eurovision |
https://www.youtube.com/user/eurovision | https://www.facebook.com/EurovisionSongContest/ |
https://www.snapchat.com/add/EurovisionSong | https://eurovision.tv/ |
Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)739 82 34 00
Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.
Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party– og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover – Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner – Flyd i det sunde Døde Hav – Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat – Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land – Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.
Læs mere på www.goisrael.dk