Open Restaurants Festival, Jerusalem19-23 November 2019

Report this content

Med flere end 100 unikke kulinariske oplevelser, der kombinerer mad med kunst, kultur og innovation, forventes den kulinariske festival OpenRestaurants™ at lokke tusindvis af besøgende til Jerusalem. Festivalen byder på spændende oplevelser som kulinariske madseminarer og smagssensationer fra de åbne køkkener fra nogle af byens mest berømte restauranter, der forener alt, som Jerusalem har at tilbyde. Madfestivalen vender tilbage til Jerusalem for fjerde år i træk, og den løber af stablen den 19-23 november 2019.

Festivalen afholdes i Jerusalem og tilbyder et hav af arrangementer på nogle af byens mest kulturelle steder. Sammen med verdenskendte kokke omdefinerer festivalen Jerusalems traditionelle kulinariske oplevelser og udfordrer normerne for mad og madlavning. Nogle af højdepunkterne fra årets "menu" er:

 

Pasta Siciliana

- Antonio “Lello” Favuzzi, chefkock hos Mortimer House Kitchen i London, og den Jerusalem-baserede kok Moshiko Gamliel, underviser besøgende i kunsten at lave siciliansk pasta – på den traditionelle måde. I madværkstedet tager Lello de besøgende med på en rejse til hans barndomskøkken på Sicilien, hvor hans mormor lærte ham at lave pasta efter en opskrift, der er gået i arv fra generation til generation i hans familie.

 

The Baker's Visit

- Som frontfigur for arrangementet står Richard Hart – en af verdens mest ansete bagere, som tidligere drev Tartine Bakery og nu driver Hart Bakery samt skaber bagværk til restauranten Noma. Hart får hjælp af Ogen Anomarel, der er en af Israels førende og mest respekterede bagere, brød- og hvedeforskere samt en fremtrædende stemme for at øge bevidstheden og gamle hvedetyper. De er begge i besiddelse af en række kundskaber, de har fået gennem mange års erfaring fra både undervisnings- og servicebranchen. Deres fælles kundskaber tager deltagerne med på en rejse, som viser de teknikker og traditioner, der har inspireret deres bagning. Denne unikke sammenkomst bliver afholdt i Shwaras Bageri, der har holdt til i Jerusalems gamle bydel i 400 år.

 

Ezra Kedem 

- Kokken Ezra Kedem giver folk mulighed for at besøge hans egen Paradisets Have – en eventyrlig frugthave i hjertet af Ein Karem. Han grundlagde haven 20 år efter, han havde åbnet den legendariske restaurant Arcadia. Den guidede tur i haven begynder med et besøg i Studio Arcadias køkkenhave, hvor han skal tale om rødder, farver og dufte fra hans friske råvarer. Derefter er der mulighed for at deltage i en workshop med Kedem, som viser, hvordan man skaber en række retter, der er inspireret af smage fra hans barndom og hans omgivelser i dag.

 

Invitation til sabbatten i Djerba

- Chen Koren og fotografen Avishag Shaar-Yashuv byder på en sensorisk og kulinarisk oplevelse fra fjerne lande. Shaar-Yashuv viser og fortæller om sine fotografier, og Koren fortæller om gamle minder og viser, hvordan man fletter et challah Djerba. Efter præsentationen serveres der et traditionelt måltid med råvarer fra øen Djerba. 

 

Baking Night 

- Konditor David Laor åbner sit magiske franske bageri i aftentimerne. Når alle kunder er færdige med at shoppe, starter et bagemaraton med tre workshops, tre forskellige typer bagværk og masser af bløde og luftige delikatesser!

 

EatTech

- Udstillingen samler designere, kokke og madforskere til en kulinarisk teknikaften, hvor tekniske innovationer præsenteres, fx spiselige skærme, der afspejler de seneste gastronomiske trends. Liron Tzanhani, designer, kreatør og kurator inden for kulinarisk kunst, er aftenens vært. Tzanhani præsenterer en udstilling, der belyser en ny måde at bruge innovative, proteinrige og plantebaserede ingredienser som tang og kikærteprotein på.

 

Homeward 

En kulinarisk-musikalsk oplevelse, som minder om nostalgiske smagsoplevelser og lyde, der fremføres af nogle af Israels førende musikere. Man får svar på spørgsmål som, hvor rødderne i deres musik stammer fra, og hvordan disse smager. Lyden, der strømmede ud af radioen i hjørnet af køkkenet sammen med duftene og smagene, der blev kombineret med melodierne fra 1970’erne. Madmusikken og hjemmet – alt mødes i en serie multisensoriske fremførelser på Alliance House-scenen i løbet af festivalen.

Billetter til OpenRestaurants™ kan købes på: 

https://openrestaurants.com/?lang=sv

 

Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)739 82 34 00

Frida Käck, SpoilConcept Communication
E-post: frida.kaeck@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)734 12 21 31

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover  Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner – Flyd i det sunde Døde Hav  Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat  Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land  Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.

Læs mere på www.goisrael.dk 

Abonner

Hurtige fakta

Med flere end 100 unikke kulinariske oplevelser, der kombinerer mad med kunst, kultur og innovation, forventes den kulinariske festival OpenRestaurants™ at lokke tusindvis af besøgende til Jerusalem. Festivalen byder på spændende oplevelser som kulinariske madseminarer og smagssensationer fra de åbne køkkener fra nogle af byens mest berømte restauranter, der forener alt, som Jerusalem har at tilbyde. Madfestivalen vender tilbage til Jerusalem for fjerde år i træk, og den løber af stablen den 19-23 november 2019.
Tweet dette