Oplev Tel Avivs spændende kunstscene
Israel har altid haft en levende kunstscene, og særligt Tel Aviv sprudler af kunstneriske udtryk både i organiseret og uorganiseret formular. Man behøver ikke at tage mange skridt på gaderne i Tel Aviv, inden man støder på et lokalt kunstgalleri, og de store kunstmuseer i byen er på forkant med den internationale kunstscene. Hvis du er kunstinteresseret, må du ikke gå glip af Tel Aviv, som byder på ny spændende kunst og unge kunsttalenter.
Tel Aviv Museum Of Art
Adresse: Shaul Hamelech Boulevard 27
Tel Aviv Museum of Art blev grundlagt i 1932, og er en af Israels førende institutioner inden for scenekunst og kultur. Her er alt lige fra 1500-tallets kunstværker til moderne kunst. Museet tilbyder en bred vifte af permanente og midlertidige udstillinger, samt mulighed for at deltage i koncerter, kurser, foredrag, workshops og guidede ture.
Helena Rubinstein Pavilion for Contemporary Art
Adresse: Tarsat Boulevard 6
Helena Rubinstein Pavilion for Contemporary Art tilhører Tel Aviv Museum of Art, og er et forum for midlertidige udstillinger, som israelsk og international moderne kunst fra forskellige anerkendte kunstnere. Udstillingerne er ofte innovative og kunstværkerne repræsenterer det seneste inden for moderne kunst, design og arkitektur.
Rubin Museum
Adresse: Bialik Street 14
Reuven Rubin var en af Israels vigtigste kunstnere, og kunstnerens tidligere hjem er nu et museum. Maleren boede her med sin familie, og Rubin havde atelier på tredje sal i perioden 1946-1974. Atelieret er bevaret som det så ud, da Rubin malede sine malerier her. Et udvalg af Rubins malerier vises i en permanent udstilling, som suppleres med gæsteudstillinger af israelsk kunst. Her kan du også opleve fotoudstillingen af Reuven Rubins liv og billeder, der afspejler den lokale kunst- og kulturscene.
Magasin III
Adresse: Olei Zion 34
Mens Magasin III i Frihavnen i Stockholm midlertidigt er lukket, har en permanent filial i Tel Aviv åbnet dørene. Magasin III har skiftende udstillinger, og fra den 24. oktober 2019 til den 27. marts 2020 vises Men Who Can’t Sit on Horses, en soloudstilling af kunstneren Tal R. Tal R, som er kendt for sin dristige måde at anvende farver og et levende billedsprog. I kunstneres arbejde er der referencer til historiske kunstretninger, såsom ekspressionisme, fauvisme og symbolisme, parallelt med påvirkninger fra naivisme og børnemalerier. Magasin III ligger i et boligområde med en rig historie og kulturel mangfoldighed, som grænser op til det berømte loppemarked i Jaffa, og præsenterer både lokale og internationale kunstnere.
RawArt Gallery
Adresse: Ha’Meretz Street 3, bygning 8, 3. etage
RawArt Gallery er et af Tel Avivs mest spændende og anerkendte gallerier. Galleriet udstiller unge lovende kunstnere, som arbejder med forskellige typer materialer og stilarter. Både lokale og internationale kunstnere er præsenteret, og galleriet fungerer som en platform, hvor unge kunstnere kan nå ud til et bredt og globalt publikum.
Temaudstillinger med internationale kunstnere vises sammen med galleriets egne kunstnere. RawArt Gallery afholder også events med filmvisninger, foredrag og andre kunstneriske indslag.
CCA - The Center for Contemporary Art
Adresse: Tsadok Hacohen Street 2a
CCA - Center for Contemporary Art er Israels førende institution for visning af eksperimenterende samtidskunst, og et levende sted med plads til inspiration, provokation og refleksion gennem kunst. Beliggende i hjertet af Tel Aviv er CCA en almennyttig organisation, der viser fire til seks unikke store udstillinger om året med lokale og internationale kunstnere. CCA viser adskillige soloudstillinger og huser værker af store internationale kunstnere, som ikke tidligere har været vist i Israel, herunder Marina Abramovic, Sharon Lockhart, Gary Hill, Rosa Barba og Christian Jankowski. Mange vigtige israelske kunstnere har også haft deres første institutionelle soloudstillinger på CCA, herunder Yael Bartana, Guy Ben Ner, Roee Rosen, Nir Evron, Michal Helfman og Nira Pereg.
Design Museum Holon
Adresse: Pinhas Eilon Street 8
Designmuseet Holon åbnede i marts 2010 og etablerede sig hurtigt som et af verdens førende museer for design og moderne kultur. Holon ligger i en ikonisk bygning af den internationalt anerkendte arkitekt, Ron Arad, og er en vigtig og dynamisk kilde for designere, studerende, kreative industrier og offentligheden. Hvert år præsenterer museet et spændende og varieret program med udstillinger og events, som alle har til formål at give de besøgende en dybere forståelse af design og den rolle, det spiller i vores liv.
Designmuseet Holon ønsker at belyse byen Holons mangeårige engagement i kultur og uddannelse, og dens ønske om at gøre designområdet til en førende position på den israelske kulturelle dagsorden.
The Yaacov Agam Museum of Art
Adresse: Mayshar Street 1
Yaacov Agam Museum of Art er netop åbnet i Rishon LeZion, hjemstedet for den internationalt anerkendte israelske kunstner, Yaacov Agam.
Museet ligger i Israels fjerdestørste by, som ligger kun 10 minutter syd for Tel Aviv, og vil vise op til seks årtiers af Yaacov Agams banebrydende eksperimentelle kunst med både midlertidige og permanente udstillinger. Museet har samlet nogle af kunstneres vigtigste værker fra prestigefyldte samlinger og museer over hele verden. Yaacov Agams kunst strækker sig over betagende værker med kunstneriske udtryk - transformerbare skulpturer og malerier, polymorfe reliefmalerier, interaktiv digital kunst, optisk og kinetisk kunst og meget mere. I en alder af 90 år fortsætter Agam med at forny sig med utrættelig energi, og hans ønske er at etablere museet som et verdensomspændende centrum for hans kunstneriske filosofi og hans prisbelønnede Visual Education Method, samt et af få museer i verden, der er dedikeret til kinetisk kunst.
Kuchinate Studio – African refugee women’s collective
Adresse: Hartziyon Street 104
Kuchinate er et spændende indslag i det allerede multikulturelle Tel Aviv, skabt af kvindelige asylansøgere fra Eritrea og Etiopien. Kvinderne designer og hækler kurve, puffer og tæpper, og tilbyder også strikkekurser for besøgende. De afholder også kurser i madlavning og traditionel etiopisk og eritreisk kaffeceremoni. Kuchinate er et socio-psykologisk projekt, hvis formål er at styrke udsatte kvinder – mange har været ofre for menneskehandel, tortur og seksuelt misbrug. At designe håndværk i et støttende og forståelse miljø, som er forankret i afrikansk kultur, er terapeutisk og giver også kvinderne mulighed for at tjene penge og interagere med den israelske offentlighed gennem workshops.
Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)739 82 34 00
Frida Käck, SpoilConcept Communication
E-post: frida.kaeck@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)734 12 21 31
Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.
Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party– og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover – Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner – Flyd i det sunde Døde Hav – Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat – Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land – Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.
Læs mere på www.goisrael.dk