Vegansk BBQ med Tel Avivs stjernekok
Den længe savnede sommer er kommet, og sæsonen for picnic, udendørs middag og grill kan endelig begynde. Udvalget af madretter, som kan tilberedes på grillen, er uendeligt, men i sommersæsonen er det mest populære koteletter, kyllingefileter og en form for fisk. Prøv noget nyt i årets grillsæson, og lad dig
inspirere af det trendy og smagfulde israelske køkken, som byder på mange krydrede og spændende grillmåltider. Den israelske stjernekok, journalist og madentusiast Ori Shavit deler sommerens bedste veganske grillopskrifter. Veganske grillspyd er lette at tilberede og perfekte til at tage med til picnic i parken eller til at servere til grillfesten. Med din egen fantasi og inspiration kan du kombinere dine grillspyd med alle sommerens friske grøntsager, tidlige produkter, urter og marinader.
Ori Shavit er et af Israels store navne inden for mad og er mest kendt for hendes engagement i vegansk madlavning og dyrerettighedsspørgsmål. Hun driver sin blog ” Vegan Girls Have More Fun” og har ved to lejligheder afholdt engagerede TED Talks, hvor hun fortæller om sin passion for madlavning og sit ønske om at lære andre om vegansk madlavning. Ori har g jort sig bemærket ved sit store engagement i at få israelske gourmetrestauranter til at inkludere veganske retter i deres menuer. Hun udgav sin kogebog ”My vegan kitchen” i 2018 og er i avisen Time Out Israel blevet udnævnt til en af de mest indflydelsesrige personer på Tel Avivs madscene og i nattelivet.
Tel Aviv er flere gange udnævnt til ”The Vegan Capitol of the World” og omtales som en af de bedste veganske byer i verden. Der findes en stor vegansk madkultur i byen og dens mange restauranter tilbyder et kulinarisk og spændende vegansk udvalg. Hvert år har Tel Aviv æren af at være vært for den årlige madfestival ”Vegan Festival”, som holder til på Sarona Market i Tel Aviv. Det er en af de største veganske madfestivaler i verden. Med mere end 100 deltagere tilbyder festivalen, i to dage, et stort kulinarisk udvalg af mad fra veganske restauranter og forretninger rundt omkring i Israel.
Lad dig inspirere af flere opskrifter på Oris hjemmeside: https://vegansontop.co.il/ eller hendes Instagram: @ori_shavit.
Ori Shavits valgte grillmenu:
Tre veganske BBQ-spyd med tre forskellige marinader
Ca. 12 spyd
Grillspyd med aubergine i teriyakimarinade:
1 hel aubergine
5 spsk. soya
5 spsk. mirin
3 spsk. brun farin
2 fed hvidløg, finthakkede
2 spsk. olie
1/2 tsk. sesamolie
Grillspyd med tofu i paprikamarinade:
600 gram tofu
200 g grillet rød paprika
3 tsk. Chipotle-pasta
200 g soltørrede tomater 2-3 fed hvidløg, finthakkede 2-3 forårsløg
2 spsk. olivenolie
1 nip havsalt
1 nip friskkværnet sort peber
Grillspyd med broccoli i citron- og ingefærmarinade:
1 broccolihoved
1 spsk. revet ingefær
3 finthakkede fed hvidløg
1/2 håndfuld hakket frisk koriander 2 spsk. olivenolie
Revet skal fra en halv citron Presset saft fra en citron
1 nip havsalt
Til servering:
Sesamfrø
Hakket persille
Revet citronskal
Grillspyd med aubergine i teriyakimarinade: Skær auberginen i lige store stykker. Kog soya, mirin og sukker op under omrøring i en gryde, og lad det simre i ca. 20 minutter. Lad det afkøle helt, og tilsæt så hvidløg, olie og sesamolie. Læg auberginestykkerne i en skål, hæld teriyakimarinaden over, og bland godt. Lad stå i køleskabet i mindst 3 timer, men gerne natten over, så auberginen når at trække marinaden til sig.
Grillspyd med tofu i paprikamarinade: Skær tofuen i lige store stykker. Blend de øvrige ingredienser i en food processor til en ensartet sovs. Smag til med salt og peber. Læg tofustykkerne i en skål, hæld marinaden over, og bland forsigtigt med hænderne. Lad stå i køleskabet i mindst 3 timer, men gerne natten over, så tofuen når at trække marinaden til sig.
Grillspyd med broccoli i citron- og ingefærmarinade: Kog saltet vand i en gryde, og stil en skål frem med iskoldt vand. Del broccolien i lige store stykker, læg dem i det kogende vand, og kog til de er let blødg jort i ca. 1-2 minutter. Hæld vandet fra og læg den kogte broccoli direkte i det iskolde vand. Hæld vandet fra, når broccolien er helt afkølet. Bland de øvrige ingredienser i en skål. Læg broccolien i skålen, og bland forsigtigt med hænderne. Lad stå i køleskabet i mindst 3 timer, men gerne natten over, så broccolien når at trække marinaden til sig. Marinaden kan tilberedes dagen før.
Tilberedning af grillspyddene:
1. Tænd grillen.
2. Gør spyddene klar, og grill dem på alle sider i nogle minutter. Broccolien og tofuen bliver færdige hurtigere end auberginen. (Alternativt lægges spyddene i en ovnform dækket med aluminiumsfolie og steges i ovnen i ca. 15 minutter ved 200 grader.)
3. Læg de færdige spyd i et fad, og strø sesamfrø, hakket persille og revet citronskal over. Serveres varme.
Grillspyd med jackfruit med jordnøddesovs og korianderdip i tortilla
3-4 portioner
Den marinerede frugt skal helst stå i køleskabet natten over. Sovsen og dippen kan tilberedes dagen før og opbevares i køleskabet.
Grillspyd:
440 gram jackfruit fra konserves, skylles let med vand
1 tyndt hakket skalotteløg
3 finthakkede fed hvidløg
Revet skal fra 1/2 lime
1/2 tsk. revet frisk ingefær
1 spsk. hvidvin
2 spsk. let thailandsk soya (eller 1 spsk. mørk japansk soya) 1 spsk. lys sirup
1/2 tsk. tørrede chiliflager
1 tsk. malede korianderfrøJordnøddesovs:1 tsk. olie
1 finthakket skalotteløg
2 finthakkede fed hvidløg
1/2 frisk rød chili, hakket
2 spsk. hvidvin
1 dl kokoscreme
3 spsk. jordnøddesmør
2 spsk. lys thailandsk soya (eller 1 spsk. mørk japansk soya) 1 dl grøntsagsbouillon eller vand
Salt, sort peber
Tortilla:
Knapt 2,5 dl orange linsemel (tørre linser i food processor)
Knapt 2 dl vand
2 spsk. æblepuré eller -mos uden tilsat sukker
1 spsk. italiensk blanding af tørrede urter (basilikum, rosmarin, timian og oregano)
1 nip salt
1 nip sort peber
Korianderdip:
Ca. 175 gram silketofu
1 håndfuld koriander (kan skiftes ud med mynte) 1 grøn chili med eller uden kerner
Saft og revet skal fra en halv lime
Et nip havsalt
1/2 tsk. kommen
1/2 tsk. gurkemeje
1,2 dl grøntsagsbouillon
Til servering:
En håndfuld hakket koriander
Frisk, skiveskåret rød chili
En håndfuld hakkede cashewnødder
Grillspyd: Start med at lægge alle ingredienser til marinaden i en skål, og bland godt. Læg jackfruiten i en stor madkasse med låg, og hæld marinaden over stykkerne. Bland forsigtigt, og sæt låget på. Lad stå i køleskabet i mindst 3 timer, men helst natten over, så jackfruiten når at trække marinaden til sig. Vend gerne kassen ind imellem.
Jordnøddesovs: Varm olien i en lille gryde, og steg løg, hvidløg og chili på middelhøj varme i cirka 2 minutter under omrøring, til løgene er gyldne. Tilsæt forsigtigt hvidvin og de tilbageværende ingredienser, og bland til den får en cremet konsistens. Bemærk, at sovsen vil tykne, når den køler ned (du kan varme den lidt inden servering). Opbevar i køleskab, hvis du tilbereder den på forhånd.
Korianderdip: Bland alle ingredienser i en food processor, til dippen er glat. Smag til med salt. Opbevar i køleskabet, og spæd til ved behov med mere limesaft før servering.
Tortillaer: Bland alle ingredienser grundigt, til du får din ønskede tykkelse. Steg som pandekager ved middelhøj varme på en stegepande. Vend et par gange, til overfladen bliver flot gyldenbrun.
Tilberedning af spyddene:
1. Tænd grillen.
2. Træk den marinerede jackfruit på grillspyddene, og pensl med ekstra marinade, hvis du ønsker mere smag.
3. Grill spyddene i nogle minutter, til de har fået en gylden overflade. Vend spyddene forsigtigt, så de ikke falder fra hinanden. Alternativt kan du lægge spyddene i en ovnform og grille dem i ovnen ved 200°C i ca. 15 minutter.
Servering: Læg 2-3 grillede spyd på en tortilla. Hæld jordnøddesovsen over, og dryp korianderdippen på. Strø frisk koriander, chili og hakkede cashewnødder over – server.
Salat med kikærter, cherrytomater og karamelliserede løg
Opskriften er inspireret af en ret fra den populære restaurant Toto i Tel Aviv.
Ingredienser:
6 dl forkogte kikærter
2 håndfulde cherrytomater, delte
1 håndfuld friske mynteblade
1 håndfuld friske basilikumblade
1 tyndt skiveskåret rød eller grøn chilipeber 1 løg, skåret i tykke ringe
2-3 nip brun farin
1 skvæt balsamicoeddike
Smagsgivere:
Hvidvinseddike Olivenolie
Havsalt
Friskkværnet sort peber
Sådan gør du:
1. Opvarm olivenolien på en stegepande ved middelhøj varme, og damp løgringene i cirka 5 minutter. Tilsæt balsamicoeddike, og strø brun farin over. Fortsæt med at dampe i yderligere 5-10 minutter, til løgene er bløde og karamelliserede. Lad afkøle.2. Læg kikærter, delte tomater, mynte, basilikum, chili og de stegte løg i en skål. Giv smag og krydderi med hvidvinseddike, olivenolie, flagesalt og kværnet sort peber. Bland godt, og lad stå i op til en halv time, så salaten kan trække smagene til sig.
En cremet og lækker avocadohummus
Ingredienser:
400 gram forkogte kikærter
2 store, modne avocadoer
En stor håndfuld frisk koriander med stilke
1 stort fed hvidløg
1/2 grøn chili
1-2 spsk tahini
1-2 spsk olivenolie
Saft fra 1 citron eller lime
1/2 tsk. kommen
Et nip salt
4 spsk. lage fra kikærterne (kan skiftes ud med vand)
Til servering:
Kogte hele kikærter
Paprikapulver
Cherrytomater, delt i halve eller kvarte Friskkværnet sort peber
Ristede græskarkerner
Babyspinat eller rucola
Chiliflager
Olivenolie
Sådan gør du:
1. Hæld lagen fra kikærterne. Gem 0,5 dl af lagen.
2. Læg kikærterne i en food processor sammen med de øvrige ingredienser bortset fra lagen. Bland godt, og tilsæt lagen lidt efter lidt, til du får den ønskede konsistens. Smag til med salt.
3. Læg blandingen i to skåle, og pynt med kikærter, paprikapulver, cherrytomater, ristede græskarkerner, babyspinat eller rucola. Strø til sidst chiliflager over, og sprøjt lidt olivenolie på – server.
Hvis der bliver hummus tilovers:
Dæk hummussen med et tyndt lag olivenolie. Hummussen kan holde sig 2-3 dage i køleskabet.
En hjemmelavet, førsteklasses hummus
Ingredienser:
6 dl færdigkogte kikærter + lage
1,2 dl tahini
Saften fra 1 citron
3-4 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
1/2 tsk. salt
1 tsk. spidskommen, øg mængden efter smag
Til servering: Paprikapulver Olivenolie Pinjekerner Hele kikærter
Sådan gør du:
1. Læg kikærterne i en blender, food processor eller blend dem med en stavblender. Tilsæt citronsaft, hvidløg, salt, olivenolie og lidt spidskommen. Tilsæt lagen fra kikærterne, til ærterne netop er dækket. Blend til ingredienserne er blandet godt. Tilføj tahini og fortsæt med at blende, til blandingen har fået den ønskede konsistens; glat eller mere grynet.
2. Læg hummussen i en skål, sprøjt lidt olivenolie over, tilsæt paprikapulver, pinjekerner og hele kikærter efter smag og behag.
Ori’s Tel Aviv-tips:
Topp 3 veganska restauranger:
-
Anastasia
En hot spot i hjärtat av Tel Aviv för de som älskar vegansk mat. De erbjuder underbar frukost, shakes och smoothie bowls samt huvudrätter av högsta kvalitet och massor av glutenfria alternativ. - Meshek Barzilay
En ekologisk och vegansk restaurang in Neve Tzedek, en av de äldsta och vackraste stadsdelarna i Tel Aviv. De erbjuder en fantastisk säsongsbaserad set-meny och har även en deli med veganska produkter och take away dörr-i-dörr.
- The Green Cat
Den första och enda 100 % veganska pizzerian i Israel som erbjuder rynkade färska pizzor med färska grönsaker och hemmagjord cashew mozzarella.
Topp 3 affärer:
-
Simple Happy Market
Veganskt deli och butik med allt från leksaker, böcker, växter och drycker. Allt som de erbjuder i butiken är veganskt och ekologiskt. - Vitopia
Veganskt deli och marknad med spännande produkter och hemlagad mat och ost.
- Re-Mind
En klädaffär som säljer spännande och unika kollektioner av skor och alternativa kläder och smycken som är tillverkade av naturmaterial.
Topp 3 smultronställen:
-
Carmel Market
Den största och mest omtyckta marknaden i Tel Aviv där de erbjuder ett fantastiskt utbud av färska frukter och grönsaker. Du hittar även små restauranger, kaféer, barer och delikatessbutiker där. - Freedom Farm
En lantgård som räddar djur från dåliga förhållanden och ger dem kärlek, behandling och skydd.
- Mitzpe Ramon
En liten stad i öknen med en fantastisk utsikt, vilda hjortar och två veganska restauranger – Vegan Xpress och Mauna.
Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)739 82 34 00
Maja Engstrand, SpoilConcept Communication
E-post: maja.engstrand@spoilconcept.se
Tel: 46 (0) 733 89 06 78
Erika Samuelsson, IGTO PR Manager
E-post: pr-se@goisrael.gov.il
Tel: 46 (0)723 11 33 86
Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.
Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party– og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover – Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner – Flyd i det sunde Døde Hav – Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat – Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land – Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.
Læs mere på www.goisrael.dk