Verdens største veganerfestival i Tel Aviv 6.-7. juni
Mellem den 6. og 7. juni afholdes verdens største veganerfestival, ”Vegan Fest”, i Sarona, Tel Aviv. Der opstilles over 100 mad- og veganerstande for at mætte maverne på de 50.000 mennesker, der forventes deltage i det gratis event.
Allerede i 2014 løb Vegan Fest med titlen som verdens største veganerfestival – dengang med 15.000 gæster. Siden da er festivalen blevet mere end tre gange så stor, og i år regner arrangørerne med, at eventet besøges af over 50.000 mennesker. For at tilfredsstille gæsternes behov for mad og drikke deltager over 20 af byens mange veganervenlige restauratører og kokke.
Veganisme handler ikke kun om at afstå fra at spise animalske fødevarer, det er nærmere en hel livsstil, som også indebærer, at alle former for produkter, der er fremstillet som følge af et dyrs lidelser, ikke accepteres eller fortæres. Lædervarer og sminke, der indeholder animalske stoffer, er eksempler på varer og ting, som veganere tager afstand fra. Der opstilles i alt over 100 veganske spisesteder i løbet af festivalens to dage.
En festival er ikke en festival uden livekoncerter og andre arrangementer. I løbet af festivalens to dage suppleres madoplevelsen derfor af livekoncereter, livsstilsforelæsninger, holistiske workshops og en madlavningsworkshop med kendte kokke og gastronomer.
Tel Aviv er blevet en meget populær destination for veganere – af flere grunde end bare festivalen – byens utallige vegetariske- og veganervenlige restauranter har længe været en del af bybilledet. I Tel Aviv er der ca. 400 restauranter, som profilerer sig som lige netop vegetar- og veganervenlige, og der er uden tvivl et marked for dem. Israel er nemlig verdens mest vegantætte land målt pr. indbygger, og måske var det også derfor, The Independent udnævnte Tel Aviv til ”The Vegan Capital of the World” i 2017.
Pressekontakt:
Jonna Holmgren
+46 70-888 05 02
jonna.holmgren@spoilconcept.se
Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og Baltikum samt at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.
Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party– og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover – Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner – Flyd i det sunde Døde Hav – Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat – Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land – Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.
Læs mere på www.goisrael.dk
Tags: