Vidste du, at der er en klimacafé i din by?
Den 19. november lancerer Videnskabsministeriet en række klimacaféer i hele landet, og i forbindelse med Klimakonferencen er en café i din by med til at skabe opmærksomhed om klima og miljø.
I forbindelse med Klimakonferencen i København den 7. – 18. december lancerer Videnskabsministeriet den 19. november en række klimacaféer i hele landet, hvor interesserede gæster får mulighed for at få viden om klimakonferencen, sende en hilsen til deltagerne i Bella Centret og få gode råd til at ”være grønne”. Rammerne for klimacaféerne er eksisterende caféer, som har en interesse i at være med til at formidle viden om klimakonferencen og vores miljø. Videnskabsministeriet annoncerede efter caféer, der ville være med i projektet, i foråret, og det resulterede i, at 16 caféer fordelt over hele landet meldte sig. De 16 klimacaféer er: BarBarBar, København V Bio Mio, København V Brasserie Borella, København Ø Café E.M.M.A., Vordingborg Café Grundtvig, Birkerød Café Trapholt, Kolding Dansk Design Center, København V Frederiks Bastion, København K Kvarterhuset, Kolding Living Café, Grenå Pejsegården, Brædstrup Randers Bibliotek, Randers C Restaurant og Café Nytorv, København K Restaurant Skovlyst, Fåborg Tårnby Gymnasium, Kastrup Ørestad Gymnasium, København S Klimacaféerne medvirker gerne i eventuelle interviews.