• news.cision.com/
  • IVISYS AB/
  • Succesfuld kapitalrejsning forud for IVISYS’ planlagte børsnotering på Nasdaq First North

Succesfuld kapitalrejsning forud for IVISYS’ planlagte børsnotering på Nasdaq First North

Report this content

IVISYS har netop afsluttet en succesfuld nytegning af aktier forud for virksomhedens planlagte notering på Nasdaq First North i Stockholm i april 2015. Nytegningen blev overtegnet næsten to gange, og IVISYS får nu tilført over 12 mio. svenske kroner, som skal bruges til at skabe vækst i virksomheden. 

IVISYS - der producerer kamerabaseret kvalitetskontrol til industrivirksomheder - afsluttede den 12. marts 2015 en nytegning af aktier og tegningsretter.

Kapitalrejsningen var et vigtigt skridt før virksomhedens planlagte børsnotering den 13. april på den svenske Nasdaq First North-børs, og udover ny kapital har virksomheden også fået i alt 435 nye aktionærer. IVISYS bliver nu tilført ca. 12,2 mio. svenske kroner og forventer om et år at få tilført yderligere 7,8 mio. svenske kroner igennem særlige tegningsretter udstedt til de investorer, som har deltaget i nytegningen.

Adm. direktør i IVISYS, Jakob Kesje, siger:

"Jeg vil gerne byde vores mange nye aktionærer velkomne som ejere af IVISYS. Vi er begejstrede for det fornemme resultat af vores nytegning, og vi ser frem til at bruge provenuet bedst muligt til at øge vores salgs- og markedsføringsaktiviteter, ansætte mere personale og i sidste ende til at øge virksomhedens vækst."

IVISYS blev stiftet i 2013 med hovedkvarter i Hvidovre uden for København og har udviklet en type kamerabaseret kvalitetssikringssystem, der er så nemt at anvende, at virksomheden forventer at kunne åbne døre hos nye kunder, for hvem det tidligere har været for dyrt og besværligt at installere automatiseret kvalitetskontrol.

Markant overtegning

IVISYS har ved nytegningen vist, at det godt kan lade sig gøre for mindre danske virksomheder at rejse kapital til vækst ved en børsnotering. I alt var der ved tegningsperiodens afslutning afgivet tegningstilsagn på aktier for 22,6 mio. svenske kroner, hvilket svarer til en tegningsgrad på 185 pct.

Aktier og aktiekapital

IVISYS udsteder i alt 1.740.000 nye aktier og 870.000 tegningsretter. Ud af de cirka 12,2 mio. svenske kroner, som IVISYS tilføres ved nytegningen, udgør tegningsomkostningerne ca. 0,8 mio. svenske kroner. IVISYS har indledt noteringsprocessen i forhold til Nasdaq First North i Stockholm, og forudsat Nasdaq endelige godkendelse bliver første handelsdag den 13. april 2015.

Det samlede antal aktier i IVISYS kommer efter registreringen i det svenske Companies Registration Office til at være 6.740.000. Aktiekapitalen vil efter registrering udgøre 1.213.200 svenske kroner. Derudover er der 870.000 udestående tegningsretter i serien TO 1. Sedermera Fondkommission er finansiel rådgiver og Certified Adviser for IVISYS.

For mere information, kontakt venligst:

Jakob Kesje, adm. direktør i IVISYS AB

Telefon: +45 20 22 60 10

E-mail: jk@ivisys.com

Multimedia

Multimedia