Bæredygtigt byggeri ud af tågen

Report this content

De mest anvendte certificeringsordninger for bæredygtighed af bygninger er alt for simple, og derfor bør vi anvende de fælles-europæiske standarder, når et byggeri skal vurderes på bæredygtighed, mener teglbranchen.

”Der findes nu i EU et sæt af standarder, som nøje definerer, hvorledes man både på produkt- og bygningsniveau kan fastlægge graden af bæredygtighed. Vi er således i den situation, at man ikke længere skal tale om ”æbler og pærer”, når det gælder ægte bæredygtighed,” siger Tommy Bisgaard, Direktør i Kalk- og teglværksforeningen.

Verden har i de seneste år set en række forskellige certificeringsordninger til bæredygtigt byggeri. I England anvender man BREEAM, i USA er LEED udbredt, mens man i Tyskland har DGNB, der af alle ligger tættest på de europæiske CEN-normer.

Tommy Bisgaard, som tillige er repræsentant i udvalget ”Sustainability of Construction Works – TC350” i EU og formand for spejlkomiteen i Danmark, mener, at EU's standarder kommer hele vejen rundt om bæredygtighed, mens BREEAM og LEED især fokuserer på miljøaspektet og end ikke er rigtige livscyklusbaserede ordninger.

”Vi er endvidere glade for, at vi nu kan dokumentere, at det murede byggeri og tegltag har mange gode bæredygtige egenskaber, der alle scorer højt i de nye fælleseuropæiske standarder,” fortsætter Tommy Bisgaard og peger bl.a. på egenskaber som lang levetid, lavt vedligehold samt lave driftsomkostninger. Desuden er materialerne brandsikre, og i Danmark recirkuleres murværk næsten 100 % til fremstilling af nye byggematerialer.

Indeklima er også en væsentlig del af bæredygtighedsprofilen for en bygning. Her bidrager det murede byggeri positivt blandt andet pga. en høj varmekapacitet og god lyddæmpning samtidig med, at murværk kan tåle fugt og ikke giver næring til skimmelsvamp.

Forøger lejeindtægter
En undersøgelse fra EURO Institute of Real Estate Management, som omfatter 10 europæiske lande, viser, at der er en klar sammenhæng mellem bæredygtighed og lejeindtægter. I en periode fra 2006-2010 er lejeindtægterne vokset med 10 procent, mens CO2-udledningen fra driften af de samme ejendomme er faldet med ca. 13 procent.

I Danmark er antallet af bæredygtigheds-certificerede byggerier så lavt, at man ifølge Morten G. Fossum ikke kan sammenligne med de internationale resultater. Men han skønner, at det vil vise sig, at lejen i danske erhvervsejendomme, der er certificeret efter en af de gængse standarder for bæredygtighed, vil kunne opnå samme fordele omkring lejeindtægten, som de udenlandske ejendomme i undersøgelsen viser.

Morten G. Fossum har mange års erfaring inden for ejendomsudvikling. Han har blandt andet været adm. direktør i JM Danmark i 11 år og nordisk direktør for CB Richard Ellis, hvor han indtil august i år har arbejdet med at rådgive ejendomsinvestorer.

”Jeg har kigget lidt på udviklingen og kommet frem til, at kun omkring fire byggerier herhjemme er certificerede, mens 10-12 stykker er på vej til at blive det. Til sammenligning er tallet for Storbritannien mere end 100.000 byggerier.”

”Der er ingen tvivl om, at der i dag er meget større fokus på bæredygtigt byggeri. Flere investorer vil gerne betale de ekstra omkostninger på typisk 5-12 procent, der er forbundet med en certificering. Det er primært et spørgsmål om at kunne bevare et lejeniveau i det nuværende marked, og min forventning er, at certificerede byggerier vil sætte lejen i den ældre bygningsmasse under pres,” fortsætter Morten G. Fossum.

For lejerne er lavere energiudgifter og et lavt vedligehold vigtige faktorer, når lejeprisen vurderes.

”Det er først og fremmest økonomien, det kommer an på. Lave driftsomkostninger og materialer, der har en lang levetid og et lavt vedligehold, vil kunne trække værdien og lejeindtægterne på byggeriet op,” siger Morten G. Fossum.

Yderligere informationer: Direktør Tommy Bisgaard, Kalk- og teglværksforeningen, Telefon: 3332 3434 eller Mobil: 5124 5424. E-mail: kalktegl@mail.dk

Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter. For yderligere information om foreningen: www.kalk-tegl.dk