Danske tegl og mursten produceres på superliga-niveau

Teglværkerne i Danmark har de senere år gennemført en lang række energi- og effektivitetstiltag, som bringer branchen op i superligaen hvad angår bæredygtighed og produktivitet. Tegl og mursten produceres i dag med fuld udnyttelse af råvarerne, fuld recirkulation af spildevand og en meget effektiv energiudnyttelse.

Teglbranchen i Danmark har en lang historie bag sig. Mange af værkerne er familieejede og har været det i helt op til 9 generationer. Det er derfor en branche der bygger på solide traditioner, hvor almindelig sund fornuft og en professionel forretningstilgang har givet anledning til løbende forbedringer og optimeringer af driften på værkerne. Det er måske netop den lidt sindige tilgang der er årsagen til, at værkerne ikke har gjort så meget væsen af deres gode resultater.

Almindelig sund fornuft

Indianerne har et ordsprog der siger, at du skal gennemtænke konsekvensen af dine handlinger 7 generationer frem, inden du handler. Det er en grundtanke der altid har hersket i teglbranchen og som tilmed direkte oversat svarer til definitionen på bæredygtighed. ”Historisk set er det ganske naturligt, at man i en branche som teglbranchen er meget opmærksom på effektivitet og omkostninger. Ud over den sunde fornuft, så har konjukturudsvingene i branchen alle dage sørget for at holde branchens aktører skarpe. Det er de skarpeste der overlever!”, udtaler Gitte Krusholm Nielsen, direktør i Kalk- og Teglværksforeningen.

Piller man elementerne i produktionsprocessen fra hinanden tegner der sig dette billede:

Leret hentes i baghaven

Teglværkerne er typisk placeret på steder hvor forekomsten af ler er stor og lettilgængelig, dvs. at leret ligger lige under det tynde muldlag Danmark er dækket af. Leret hentes således direkte i værkernes baghave hvor der ikke skal graves unødigt for at få leret op og hvor behovet for transport er meget begrænset.

Når udgravningen af f.eks. rødler er tilendebragt, lægges mulden tilbage og landmanden kan fortsætte sin drift. 

Intet ler går til spilde

Kvaliteten af den ler der graves op er så høj, at alt kan anvendes i produktionen. Der er altså ikke nogen spildfraktion. Tilsvarende gælder, at de færdige produkter kan recirkuleres i produktionen hvis nødvendigt. Det kan f.eks. være fejlproduktioner og restpartier, der genbruges ved at komme direkte tilbage som hele sten eller som nedknuses og tilsættes i produktionen igen. Branchen kan med rette sige, at der under produktion af tegl og mursten ikke er noget materialespild!

Der spildes ikke med vandet

Der tilsætte vanddamp under produktionen af tegl for at få den rette bearbejdelighed af leret, ligesom der anvendes vand til rengøring af maskinel mv. De senere år er vandforbruget reduceret med op til 90 % og i dag recirkuleres al procesvand. Kun en meget lille fraktion afledes som spild. ”Det er en markant forbedring i forhold til tidligere tider og meget imponerende, at der produceres med så høj en recirkulation”, udtaler Gitte K. Nielsen.

Nye anlæg og recirkulation af restvarmen

Leret brændes ved ca. 1050 ᵒC for at opnå sine holdbare egenskaber, så er det naturligvis energiforbruget det vejer tungest i ressourceregnskabet. Teglværkerne har de senere år investeret i nye og moderne anlæg, hvor energiforbruget er optimeret til nyeste standarder. Under produktionen bliver varmen fra ovnene sendt retur og anvendt til at tørre de u-brændte sten inden de sendes ind i ovnen. På den måde udnyttes varmen to gange under produktionen. Værkerne har også skiftet fra kul og olie til naturgas, som er en væsentligt renere energikilde. Alle i branchen benytter energiledelse og energiforbruget er fortsat jævnt faldende.

Men det er ikke slut her. Teglbranchen er gået sammen om udvikling at nye og innovative tiltag, så energiforbruget kan komme endnu længere ned og der er store forventninger til de nye teknologier, som b.la. involvere mikrobølger.

”Jeg synes dette er en rigtig god historie om en branche, som gennem tiderne har optimeret sin produktion i fuld overensstemmelse med både tidens krav og trends.” slutter Gitte K. Nielsen, Kalk- og Teglværksforeningen af 1893.

Yderligere informationer:
Gitte Krusholm Nielsen, adm. direktør Kalk- og Teglværksforeningen.
Tlf. 45 7114 1440
Mail: gkn@bygitegl.dk

Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter. For yderligere information om foreningen: www.bygitegl.dk

Tags: