Lad dig inspirere af teglmoden

Report this content

Ifølge Pej Gruppen, Scandinavian Trend Institute, er hjemmet det sted, hvor skandinaverne bruger flest penge. Trenden i øjeblikket er, at hjemmet ikke skal være et prestigeprojekt, men emme af tryghed, sikkerhed og ansvar for miljøet.

”Danskerne er glade for at eksperimentere med mursten i boligen. Det kunne f.eks. være ved at opføre en rå murstensvæg i køkkenet eller et klinkegulv i tegl i et unikt mønster. Rå murstensvægge i lyse farver og lyse teglsten er utroligt populære i øjeblikket. Andre synes, at de helt sorte farver i tegl med spil er inspirerende”, fortæller Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen og Bygitegl.dk, om tendensen.

Naturen som inspiration
Teglmoden følger i høj grad de øvrige trends indenfor design og arkitektur, hvor den nordiske stil, inspireret af naturen, er oppe i tiden. Byggemæssigt giver denne trend også bl.a. havemure, der skaber spændende gårdmiljøer og flisearealer, udendørs pejse eller udekøkkener, der kan samle familien på dejlige sommerdage.

”Vi ser en tydelig tendens til, at forbrugerne vælger boliger af mursten og tegl, fordi de ønsker bæredygtige materialer, der ikke skader naturen, og som samtidig bidrager til et godt indeklima uden skimmel, svamp og råd. Man får også mere fritid og sparer penge, da man ikke skal male sit hus eller regelmæssigt fortage større vedligeholdelsesarbejder. Det er en tendens, der er kommet for at blive, og som skaber en stigende interesse for bæredygtige materialer som tegl. Dette gælder også i lande som Sverige og Norge, hvor træhuse traditionelt har domineret de seneste år”, forklarer Tommy Bisgaard.

Læs mere om tegl på www.bygitegl.dk

Yderligere informationer: Direktør Tommy Bisgaard, Kalk- og teglværksforeningen, Telefon: 3332 3434 eller Mobil: 5124 5424. E-mail: kalktegl@mail.dk

Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter. For yderligere information om foreningen: www.kalk-tegl.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia