Sådan får du en bolig fri for kemi

Report this content

Kemikalier brugt i byggebranchen har også betydning for dit hjem, når en øget brug skader dit indeklima og dermed din sundhed. Bliv klogere på, hvordan du styrer udenom kemien i dit hjem, når direktør Tommy Bisgaard fra Kalk- og teglværksforeningen og bygitegl.dk giver gode råd til, hvilken type bolig du skal se på, hvis du vil undgå kemikalier.

”En solid bolig bygget af kvalitetsmaterialer giver dig en god forsikring for lang holdbarhed og minimum af vedligeholdelse. Så er det ikke nødvendigt at bruge kemikalier, hverken før eller senere”, siger Tommy Bisgaard.

Under produktionen af de ”lette” materialer bliver der derimod brugt kemi, som bare avler mere kemi, når boligen skal vedligeholdes eller renoveres. Hvis flere boligejere vælger de rigtige materialer fra starten, vil de derfor kunne spare både tid, penge og bekymringer senere hen.

Brugen af kemi stiger
En undersøgelse fra Norge viser, at brugen af farlige kemikalier i den norske byggebranche er steget med 25 % på blot 2 år. Det skyldes, at antallet af træhuse og huse beklædt med gips på ydersiden er steget. Selvom stigningen er størst i Norge, er tallet også steget i Danmark, hvilket resulterer i flere kemikalier til fremstilling og vedligeholdelse.

”Nogle boliger skal males hvert 3.- 8. år, imens et murstenshus i tegl sådan set passer sig selv i mange år, uden at der skal maling eller anden kemi til.”, fortæller Tommy Bisgaard og han uddyber ved at forklare, hvorfor det er vigtigt at vælge bolig i en tungere konstruktion:

”Øget brug af kemikalier i byggebranchen har mange årsager, men ”lette” og lidt billige huse kræver ofte kemisk før- og efterbehandling. En murstensbolig med tegltag behøver ikke kemi, for materialerne er helt naturligt beskyttet mod fugt, slid, de fleste typer af skadedyr og ikke mindst skimmelsvamp ”.  

Skimmelsvamp lurer i dårlige konstruktioner
Det kan være en dyr affære at opdage skimmelsvamp i konstruktionerne, og så hjælper det ikke med en spand vand og en klud. Så skal områderne mindst renses med damp eller kemiske midler af eksperter på området. Tommy Bisgaard forklarer, hvor der typisk er skimmelsvamp:

”Skimmelsvamp ses ofte i skjulte konstruktioner eller på træværket i tagkonstruktionen der resulterer i, at spærene evt. skal skiftes”. Hvad der startede som en smagssag, da boligen skulle vælges, kan derfor godt ende som en bitter sag, når udgifter til vedligeholdelse og renovering bliver en stor post på budgettet. En bolig af mursten og tegl giver et godt indeklima uden skimmelsvamp, og så belaster boligen ikke miljøet.

Læs mere om mursten på www.bygitegl.dk

Yderligere informationer: Direktør Tommy Bisgaard, Kalk- og teglværksforeningen, Telefon: 3332 3434 eller Mobil: 5124 5424. E-mail: kalktegl@mail.dk

Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter. For yderligere information om foreningen: www.kalk-tegl.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia