Svenskerne er bekymrede for deres træhuse

En temperaturstigning på 4°C, øget regnmængder og skybrud sætter fart på nedbrydningen af træhuse i Sverige.

I løbet af dette århundrede vil familien Larsson få forlænget vækstsæsonen for sine kartofler med 1-2 måneder, mens levetiden på familiens træhus vil blive væsentlig forkortet. Sådan er de gode og de dyste udsigter for omkring 4 millioner svenske borgere, der bor i træhus.

Det svenske metrologiske og hydrologiske institut (SMHI) forudsiger, at gennemsnitstemperaturen i Sverige vil stige med cirka 4°C i løbet af dette århundrede, hvilket er 40% højere end den forventede gennemsnitlige globale stigning.

Temperaturen om vinteren forventes at stige med 4-5° C og sommertemperaturen med 2-3° C. Instituttet forventer, at klimaændringerne har direkte effekter på byggeriet i Sverige. Mindre snebelastning og mere ekstrem regn og måske højere vindhastigheder er af stor betydning. Der vil også kunne opstå flere problemer med fugt i områder med et varmere og mere fugtigt klima. Et varmere klima vil også stille andre krav til bygninger i forhold til opvarmning og nedkølning.

Hvilken indflydelse betyder klimaændringer på de danske træhuse?
Miljøministeriet har nærlæst den svenske klimarapport og vurderer på den baggrund, at klimaændringer i det sydlige Sverige stort set svarer overens med forventningerne til klimaændringer i Danmark.

Problemets omfang vil være mindre i Danmark, idet vi primært bor bag solide mure. Mens omkring 50 % af svenskerne bor i træhuse, forholder det sig lige omvendt i Danmark, hvor ca. 95 % af danskerne bor i murede huse eller i andre såkaldte tunge konstruktioner.

”Facader af tegl er en yderst vejrbestandig klimaskærm. Den er samtidig et værn mod klimaforandringer, også selv om huset udsættes for langt større regnmængder og fugt end i dag. Murede huse har den gode egenskab at kunne optage og afgive fugt” siger direktør Tommy Bisgaard, Kalk- og Teglværksforeningen.

Gamle brædder indeholder gift

Sverige står over for store udfordringer, når træfacaderne på de svenske træhuse skal udskiftes og bortskaffes. Årsagen er den giftige træbeskyttelse, som huset gennem tiden er blevet behandlet med.

I Danmark er problemet knap så stort, fordi vi bygger i mursten, som kan knuses og genanvendes.

Hr. Larssons rødmalede træhus er en trussel mod miljøet, når brædderne efter ca. 40 år skal udskiftes. Truslen skyldes, at man i 60érne brugte træbeskyttelsesmidler, der indeholdt giftige midler som arsen, organiske tinforbindelser og creosot.

I Danmark er flere end 90 procent af vores helårsboliger bygget af mursten, men der findes et stort antal sommerhuse, som blev bygget i 60érne på bølgen af den nye velstand, og hvor træfacaderne nu står overfor udskiftning.

Træbeskyttelsesmidler, der blev anvendt dengang, står i dag på Miljøstyrelsens forbudte liste og må ikke forhandles, men problemet er, at myndighederne ikke har kontrol over, hvad der sker med det gamle træ, som skal udskiftes.

Selv om rester af træ, der er behandlet med et træbeskyttelsesmiddel ikke må brændes på bål eller i brændeovnen, så ender det alligevel der, og kan under forbrændingen udvikle dioxin, der er meget skadeligt og kun vanskeligt nedbrydes i naturen.

Træet skal fjernes efter kommunens anvisninger, for eksempel afleveres på genbrugsstation, men selv her bliver meget af det sundhedsfarlige træ ikke sorteret fra.

Når vi afleverer gamle brædder på kommunens genbrugsstation er der en container til trygimprægneret træ, mens malet træ, der gennem årene er blevet behandlet med samme sundhedsfarlige træbeskyttelsesmidler, skal afleveres i containeren ”blandet brandbart”. Og mens det trygimprægnerede træ bliver deponeret, bliver træet, som indeholder træbeskyttelse fra de seneste 40 år, brændt i forbrændingsanlæg og udgør dermed en fare for miljøet.

”Det må være en fejl, hvis gammelt træ, der er behandlet med træbeskyttelse, bliver brændt. Med mindre det sker i særlige forbrændingsanlæg, der er udstyret til at håndtere dioxin,” siger professor emeritus i økologi og miljølære Finn Bro-Rasmussen.

”De ældre træbeskyttelsesmidler udgør en risiko, hvis de ikke bliver bortskaffet på den rigtige måde. Vi har altid været bange for dem, og blandt andet tjærestofferne bliver betegnet som kræftfremkaldende,” fortsætter Finn Bro-Rasmussen.

Han mener, at brædder der indeholder den type af træbeskyttelsesmidler, man anvendte i 60erne, bør deponeres. Ved deponi vil miljøskadelige stoffer fra træet sive, men en beskyttelsesmembran sørger for, at man kan samle stofferne op og undgå forurening af grundvandet.