Uprøvede byggemetoder skyld i en bølge af nedrivninger
Flere tusinde boliger opført i betonelementer i 60’erne og 70’erne står nu over for nedrivning. Det er bl.a. kombinationen af ubeskyttet beton, grimme bygninger og en utidssvarende indretning, der gør boligerne værdiløse.
Der bliver gået markant til værks i de boligforeninger, der sidder med en masse tomme lejligheder uden udsigt til, at de nogensinde vil blive lejet ud. I hvert fald ikke til beboere med et fast arbejde og et tilstrækkeligt økonomisk råderum, der kan sikre de fremtidige huslejeindtægter. Løsningen er i stigende omgang nedrivning frem for en bekostelig renovering.
Først blev højhuset Kridthuset i Esbjerg revet ned. Siden er de to berygtede 12- og 14- etagers højhuse i Rødovre dømt til nedrivning. Men den hårde dom er også faldet på tre boligblokke i Gellerupparken, 98 lejligheder i Høje Tøpholm i Hundested, 156 lejligheder i Hånbæk i Frederikshavn samt i Askerød i Greve, hvor 46 boliger skal rives ned. Flere boligforeninger har valgt at nedrive en stribe boligblokke og lade andre blive stående for at renovere. Det sker alene i et forsøg på at vende udviklingen og tiltrække lejere, der kan og vil betale mere i husleje.
Men hvad fik byplanlæggerne, arkitekterne og ikke mindst boligselskaberne som bygherre til at tro, at fremtidens byggeri var en rå betonblok, gerne i højden med grønne arealer omkring?
Ifølge sekretariatschef i Landsbyggefonden, Birger Christensen, betød den enorme efterspørgsel på boliger, at nye huse blev opført i en vis hast godt hjulpet på vej af den nye byggeskik: montagebyggeriet. Betonelementerne blev støbt på fabrik og transporteret til byggegrunden, hvor kraner løftede dem på plads. Der var tale om både en industrialisering og en effektivisering, og meningen var at holde udgifterne nede. Men faktum var, at de nye byggemetoder var uprøvede, og senere viste det sig, at betonen begyndte at nedbryde og krakelere, særligt på grund af de danske vintre, der byder på perioder med skiftevis is og tø.
Birger Christensen oplyser, at der siden 1979 er renoveret mere end 100.000 boliger ud af boligmasse på 150.000, opført som montagebyggerier.
2.000 boliger skal væk
Landsbyggefonden fik ved sidste års boligforlig mulighed for at bruge en halv milliard kroner på nedrivninger over de næste fire år. Og det forventes, at der over de næste fire år gives tilladelse til at nedrive ca. 2.000 boliger. Landsbyggefonden kan støtte med op til 60 procent af omkostningerne.
”Hvis en renovering medfører overdrevne høje udgifter, kan det ikke betale sig. Og der vil vi ikke være med til at renovere,” siger Birger Christensen.
Ofte sker renoveringen af de udsatte betonfacader vha. en ny skalmur, som kan modstå det skiftende danske klima og derved beskytte betonen imod yderligere nedbrydning. Vellykkede eksempler på facaderenoveringer med mursten kan bl.a. ses i Vejleåparken i Ishøj, der huser 4.500 beboere, samt i de boligblokke i Hånbæk i Frederikshavn, som er blevet skånet for nedrivning.
”Det er spild af ressourcer, både økonomisk og miljømæssigt, når bygningerne skal rives ned. Man kan håbe på, at boligområderne efterfølgende vil fungere bedre socialt. Bygherre og rådgivere bør altid rette fokus på holdbarheden af materialer, men arkitekturen skal også kunne holde i mange år, ellers går det galt,” siger direktør Tommy Bisgaard fra Kalk- og Teglværksforeningen.
Yderligere informationer: Direktør Tommy Bisgaard, Kalk- og teglværksforeningen, Telefon: 3332 3434 eller Mobil: 5124 5424. E-mail: kalktegl@mail.dk
Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter. For yderligere information om foreningen: www.kalk-tegl.dk
