Våde huse rådner og får skimmelsvamp

​Skybrud og massiv regn er et voldsomt problem for byggeriet. Regnvåde materialer i træ og gips er en tikkende bombe i mange nye byggerier, fordi fugten kan udvikle skimmelsvamp. Dette gælder både når huset er taget i brug og når det bygges.

Fugtskader er et af de største problemer i nyt byggeri og ved renoveringer, fremgår det af en rapport fra Byggeskadefonden. Ud over det koster enorme beløb at udbedre skaderne, så udgør det en alvorlig sundhedsrisiko.

”Hvis der ikke tænkes i fugtrisiko, når planlægningen af byggeriet startes, kan det få stor betydning for økonomien og byggetiden” fremgår det af rapporten.

Det er facade, væg- og tagkonstruktioner i lette materialer, der skal sættes fokus på, fordi materialerne er fugtfølsomme i modsætning til tegl og murværk, der godt kan tåle fugt.

”Ikke sjældent sker det, at der indvendigt monteres lette vægge inden tagdækningen er afsluttet, hvilket giver stor risiko for fugtskade,” konkluderer Byggeskadefonden. Rapporten peger også på de fugtskader, der opstår når materialer ligger og venter på at blive brugt og ikke er dækket til, fx en stabel brædder.

Hvis der bygges i lette materialer, anbefaler Byggeskadefonden, at byggeriet opføres under et overdækket stillads, som sørger for at holde vandet væk fra bygningen.

”Argumentet for at fravælge en hel overdækningen er økonomi, men det er langt fra sikkert, at det holder, når der ses på de samlede omkostninger.”

Manglende tid er ofte forklaringen på, at materialerne ikke bliver overdækket og derved kan opfugtes af nedbør.  

Byggeskadefonden har registreret en øget grad af fugtproblemer ved skalmure med let bagvægskonstruktion. Årsagen er, at der i nyere byggerier, bliver brugt særdeles fugtfølsomme materialer i den yderste del af bagvægskonstruktionen, samtidig med at afstanden til skalmuren er kort. I længerevarende perioder med fugtigt vejr kan der ske opfugtning af bagvæggen.

”Når der foretages en totaløkonomisk vurdering af bygningsdelen, bør det overvejes, om en let bagvægskonstruktion kan forventes at have samme levetid som en tung, ikke mindst i lyset af, hvordan den aktuelle byggegrunds fald-, jordbunds- og drænforhold er.”

Direktør Tommy Bisgaard i Kalk- og teglværksforeningen, som repræsenterer teglværkerne i Danmark, mener det er yderst relevant, at Byggeskadefonden vurderer totaløkonomien ved vægkonstruktioner.

”På kort sigt kan brugen af lette materialer som træ og gips være lidt billigere, men ser man på den samlede økonomi i husets levetid, kommer vi frem til samme konklusion som Byggeskadefonden. Her er der tale om udgifter og fritid til løbende vedligehold og udskiftning - f.eks. maling af træværk, hvor murværk stort set ikke kræver vedligehold. Det betaler sig at bygge i tegl, en muret væg kan stå i flere hundrede år, siger Tommy Bisgaard.

For at undgå fugtproblemer anbefaler Byggeskadefonden:

• Tidsplanen er realistisk

• Fugt tænkes ind i byggeprocessen fra starten

• Robuste fugttekniske konstruktionsløsninger vælges

• Svære detaljer er løst på tegnebrættet

• Heloverdækning af byggeriet

• Materialer holdes tørre på byggeplads og under transport

Yderligere informationer: Direktør Tommy Bisgaard, Kalk- og teglværksforeningen, Telefon: 3332 3434 eller Mobil: 5124 5424. E-mail: kalktegl@mail.dk

Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter. For yderligere information om foreningen: www.kalk-tegl.dk