Ny teknologi og gammel viden giver arkitekter nye muligheder for at bygge æstetisk murværk i store højder
Et nyt projekteringsværktøj kombineret med historiske murertraditioner åbner nu op for en helt ny verden af kreative løsninger for arkitekter og bygherrer.Værktøj i kreativitetens tjeneste Teknologisk Institut har i samarbejde med teglbranchen udviklet et gratis projekteringsværktøj til arkitekter og ingeniører, der gør det enkelt at udføre beregninger af det ”komplekse tværsnit”. Det komplekse tværsnit dækker over gamle metodikker, hvor der opmures på andre måder end en traditionel flad væg. Det kan f.eks. ske ved at lægge murstenene i ribber eller ved at bygge mure med knæk eller buer.