Karnov Group får ny CTO: ”Brugeroplevelsen er alfa og omega”

Report this content

Karnov Group, Skandinaviens førende leverandør af juridiske informationsløsninger, får ny ​​Chief Technology Officer. Det bliver Jesper Kingo, der fremover skal lede og udvikle Karnov Groups digitale tilbud. Han vil stå i spidsen for teknologidivisionen og får ansvar for flere end 40.000 praktikere og rådgiveres brugeroplevelse. Jesper bliver en del af Karnov Groups ledelsesteam.

Global it-erfaring
Karnov Group opruster med tilgangen af Jesper Kingo, der bliver ny Chief Technology Officer. Han bliver dermed øverste chef for virksomhedens hastigt voksende it-division, der i dag tæller ca. 50 softwareudviklere og it-specialister fra hele verden. Jespers hovedfokus vil være at udvikle ​​virksomhedens digitale løsninger og forbedre den samlede brugeroplevelse.

Flemming Breinholt, CEO for Karnov Group, udtaler: "Jespers tiltrædelse er helt i tråd med vores mål om at tilbyde den optimale brugeroplevelse. Vi er sikre på, at Jesper med sin brede globale erfaring inden for it-ledelse vil være med til at skabe de løsninger, der bringer vores kunder endnu længere foran. Vi tror fortsat på, at vores kunders afgørende faktor bliver at træffe bedre beslutninger, hurtigere."

”Usability is king”
"Jeg er stolt over at blive en del af holdet hos Karnov Group, der for mig står som en både traditionsrig og fremsynet virksomhed. Karnov Group er en topmoderne forretning med en unik arv. Vi ved, at den digitale transformation i vores kunders brancher er i gang og giver nye muligheder. I Karnov Group vil vi være på forkant med at tænke i nye, innovative løsninger for vores kunder. Vi ser på forbedret søgning, kunstig intelligens og i det hele taget features, der letter tilgængeligheden af relevant information. Alle taler om digitaliseringen, også jeg, men i samme sætning siger jeg brugervenlighed. Mit mantra om ”usability is king” vil være et af mine bidrag til at levere løsninger, der passer til brugerens verden og øger produktiviteten. Det handler om at optimere processer og tilgangen til den rette information, så vores kunder bliver endnu stærkere vindere inden for jura, revision, skat og rådgivning", siger Jesper Kingo.

Jesper har senest været vice president hos Pandora med ansvar for global it-planlægning. Han har ligeledes besat IT-lederstillinger hos Oticon og Svitzer. Jespers ledererfaring er alsidig, hvilket understreges af en mangeårig militær baggrund som reserveofficer. 

Jesper Kingo Christensen tiltrådte den 17. september.

Kontaktoplysninger for yderligere information:

Morten Klinkby,
Communications Manager
+45 20682825
morten.klinkby@karnovgroup.com  

Flemming Breinholt
CEO Karnov Group
+45 40 322 332
flemming.breinholt@karnovgroup.com 


Om Karnov Group
Karnov Group er Skandinaviens største leverandør af juridiske informationstjenester til professionelle inden for jura, skat og revision. Gennem brands som Karnov, Norstedts Juridik, VJS, Notisum, Change Board Member og Forlaget Andersen gør Karnov Groups løsninger 40.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere. Hver dag. Med kontorer i København, Stockholm og Malmø beskæftiger Karnov Group i dag 230 medarbejdere. Karnov Group er ejet af Five Arrows Principal Investments, en del af Rothschild Group.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links