Brother alt-i-én printere med særligt fokus på økonomien
Brother er klar med en ny familie af laser-baserede alt-i-én kontormaskiner i sort/hvid. Der lægges ud med fem forskellige modeller, som alle er strømbesparende og budgetvenlige i indkøb og drift. Tre af Brother's alt-i-én nyheder har automatisk duplex - udskrift på begge sider af papiret
Selvom de fleste nok forbinder alt-i-én printere med masser af farveudskrifter, farveskanninger og farvekopi, er der fortsat et stort marked for denne kategori printere i sort/hvid.
Mindre og mellemstore virksomheder køber typisk sort/hvid alt-i-én maskiner som "ekstra" printere, der supplerer en central farve-laserprinter. Ekstra-printeren bruges så til opgaver, der ikke kræver farveudskrifter. I andre tilfælde knyttes sort/hvid alt-i-én printeren til mindre arbejdsgrupper i en virksomhed eller organisation.
Målet i alle tilfælde er at få øget fleksibilitet og effektivitet i printerarbejdet – og mindst lige så vigtigt at spare penge i indkøb og drift. Derfor ser man ofte, at en Brother alt-i-én printer afløser separate printere, skannere, fotokopimaskiner og telefax, så det hele bliver samlet i én kompakt enhed.
Passer til små budgetter
Brother lancerer nu en hel ny familie af sort/hvid alt-i-én printere til netop denne målgruppe af printerbrugere. I første omgang gælder det fem forskellige modeller i prisklassen mellem 800 og 1.800 kroner (ekskl. moms). Lidt senere på året kommer topmodellerne i serien.
I designet af de nye laser-baserede alt-i-én maskiner har Brother satset særlig stærkt på at gøre maskinerne budgetvenlige i den daglige drift. For alle modellerne gælder således, at de har et lavt strømforbrug - TEC (Typical Electrical Consumption), målt som antal kilowatt-timer pr. uge.
Tre af Brother-nyhederne har automatisk duplex, hvor der printes på begge sider af A4-arket. På den måde spares på papirforbruget. Maskinerne har desuden en særlig "toner spar" tilstand, hvor der bruges mindre toner.
Alle fem nye Brother-modeller anvender separate lasertromler og -tonere, hvilket sparer på udgifterne, da de kan udskiftes separat.
Som led i Brother's miljøindsats kan kunderne returnere deres brugte forbrugsstoffer fragtfrit til Brother. Alternativt kan de aflevere de tømte tonere, tromler osv. til en af Brother's 119 Miljøpartner-forhandlere, hvor man også kan købe nye forbrugsstoffer.
Fem forskellige bud
Brother's nye serie af sort/hvid alt-i-én printere omfatter to modeller med indbygget fax (MFC) og tre uden (DCP). For alles vedkommende har de udskrivning i sort/hvid, fotokopi i sort/hvid og indskanning i farver. Desuden passer de alle til både Windows, Mac og Linux.
Benjamin i den nye Brother-familie er DCP-7055. Det er en budget-maskine, som udskriver og fotokopierer op til 20 sider i minuttet. DCP-7055 er forsynet med USB 2.0 forbindelse og bruger beskedne 0,9 watt, mens den står i dvale. Det typiske strømforbrug pr. uge er 0,968 kWh (TEC).
Brother DCP-7060D printer op til 24 sider pr. minut og har automatisk duplexprint med op til 5 dobbeltark pr. minut. Den svanemærkede* maskine har USB-tilslutning, er Blauer Engel** miljøgodkendt og forbruger typisk 1,117 kWh pr. uge (TEC).
Brother DCP-7065DN har indbygget netkort, automatisk duplex og udskriver 26 sider i minuttet (5 ark duplex). Modellen kommer med en automatisk dokumentføder, der gør papirarbejdet mere fleksibelt, da man nemt kan scanne og kopiere flersidede dokumenter. Den svanemærkede* og Blauer Engel** godkendte printer bruger typisk kun 1,337 kWh pr. uge (TEC).
Brother MFC-7360N er den mindste af nyhederne med indbygget fax. Maskinen udskriver 24 sider i minuttet og kommer bl.a. med automatisk dokumentføder, USB-tilslutning og indbygget netkort. Det gennemsnitlige elforbrug pr. uge er her 1,232 kWh (TEC).
Endelig er der Brother MFC-7460DN, som har automatisk duplex og udskriver op til 26 sider i minuttet (5 ark duplex). Maskinen leveres med både USB-tilslutning og netkort. Nyheden er Svanemærket* og Blauer Engel** godkendt og bruger typisk 1,339 kWh pr. uge (TEC).
*Brother er den eneste printerleverandør på det danske marked med printere, der er miljøgodkendte med den nordiske Svanemærkning.
**Blauer Engel er en tysk miljøcertificering, der betragtes som verdens skrappeste.
Priser og levering
Alle fem Brother-nyheder står klar til levering hos Brother's mange forhandlere landet over.
Brother DCP-7055 vil typisk blive prissat til 799 kr. ekskl. moms (999 kr. inkl. moms).
Brother DCP-7060D koster tilsvarende 999 kr. ekskl. moms (1.249 kr. inkl. moms).
Brother DCP-7065DN skal man af med 1.190 kr. for ekskl. moms (1.488 kr. inkl. moms).
Brother MFC-7360N prissættes typisk til 1.359 kr. ekskl. moms (1.699 kr. inkl. moms).
Brother MFC-7460DN skal typisk koste 1.799 kr. ekskl. moms (2.249 kr. inkl. moms)
Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail: he@brother.dk
eller
Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, telefon 33 98 00 00, e-mail leif@kommunikationsgruppen.dk
Forslag til billedtekster:
1.
Brother DCP-7055 er den budgetvenlige alt-i-én printer, der kan udskrive i sort/hvid.
2.
Brother MFC-7460DN er en avanceret laserbaseret alt-i-én printer, som udskriver i sort/hvid.
((Fotos er til redaktionens gratis anvendelse))
Om Brother
Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, telefax, labelsystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 78 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com
Tags: