Brother indfører Danmarks bedste garanti på printere
3-års fabriksgaranti og gratis ombytnings-service af den defekte printer ude hos kunden er langt mere end, hvad man normalt ser i den danske it-branche. Den nye garanti og ”on-site SWAP-service” gælder både Brother maskiner til det professionelle og det private marked
Garantibestemmelser og muligheden for hurtigt at få en erstatningsmaskine er som regel ikke det første, som folk tænker på, når de skal købe alt-i-én kontormaskine eller printer. Ligegyldigt, om den ny investering skal anvendes professionelt i en virksomhed, privat på hjemmekontoret eller i studiehybelen.
Måske det vil ændre sig i fremtiden, nu hvor Brother har indført en udvidet 3-års garanti* på sine populære printer-produkter og samtidig tilbyder en såkaldt ”on-site SWAP-service”**, hvor maskinen udskiftes gratis med en tilsvarende ude hos kunden.
Brother overgår dermed den lovpligtige 2-års reklamationsret, som alle it-producenter skal give til private købere, med flere længder. For ikke at tale om den professionelle sektor, hvor kun 1-års garanti er det meste almindelige.
Brother lancerer den nye 3-års garanti* og ”on-site SWAP-service”** på en lang række af sine produkter*** til både det professionelle og det private marked.
Købere af maskiner i Brother’s Professional-serier får 3-års garanti med ”on-site SWAP-service” alle 3 år. Dækningen på udvalgte maskiner i Brother’s Personal-serier, der henvender sig til privatmarkedet og mindre erhvervsdrivende, er 3-års garanti med ”on-site SWAP-service” det første år.
Udvidede garantiordninger gælder således alle Brother laserprodukter og udvalgte inkjet printere***. Brother printere, der ikke er omfattet af den nye udvidede garanti og service, kommer med 2-års reklamationsret. Brother yder tilmed support på alle maskiner i hele produktets levetid.
Stor succes med ”on-site SWAP-service”
Brother har allerede i et stykke tid tilbudt ”on-site SWAP-service” på et begrænset udvalg af sine dyreste maskiner til professionelt brug.
Servicen har været en stor succes for Brother, og kunderne har været glade for muligheden for at få leveret en tilsvarende maskine inden for kort tid, hvis den første printer ikke fungerede.
På den måde slap kunden for at sende sin maskine til reparation og oplevede hverken ventetid eller afbrud i sin daglige printerdrift.
Det store nye ligger i, at Brother nu udvider garanti og ”on-site SWAP-service” til langt flere maskiner – og at privatmarkedet også er kommet med i den populære og unikke service.
”Vores produkter går sjældent i stykker. Derfor regner vi ikke med, at det kommer til at koste os dyrt, når vi nu vil give vores kunder en bedre garanti og service, end man normalt ser i den danske it-branche. Vi ser det snarere som nok et godt argument for at vælge Brother printere frem for konkurrenternes,” siger marketingchef Henning Elkjær fra Brother Nordic A/S.
* Betingelsen for at opnå den udvidede garanti og on-site SWAP-service er, at printeren er blevet registreret på Brother’s hjemmeside senest 60 dage efter købet.
**I forbindelse med ”on-site SWAP-service” har kunden gratis telefon-support. Hvis problemet ikke kan løses telefonisk, ombyttes Brother printeren uden omkostninger for kunden – og ude hos kunden selv. Maskinen skal dog være anvendt som beskrevet i brugsanvisningen.
*** De Brother produkter, der er omfattet af den nye udvidede garanti og service, kan ses på http://www.brother.dk/garanti
Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail: he@brother.dk
eller
Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, telefon 33 98 00 00, e-mail leif@kommunikationsgruppen.dk
Forslag til billedtekster:
1
Brother indfører nu 3-års garanti og ”on-site SWAP-service” på mange af firmaets populære printere til både det professionelle og det private marked. Det gælder bl.a. også for denne Brother MFC-J6910DW alt-i-én printer med indbygget fax.
2
Nu kommer Brother ud til kunden og erstatter maskinen, hvis den skulle være gået i stykker. Det er en del af Brother’s nye 3-års garanti, der dækker mange af firmaets printere til professionelt og privat brug som f.eks. MFC-6910DW.
((Fotos er til redaktionens gratis anvendelse))
Om Brother
Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, telefax, labelsystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 78 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com
Tags: