Brother's printere vinder eftertragtede design priser

Report this content

Syv af Brother's populære laserprintere, alt-i-én printere og labelmaskiner er blevet udvalgt af en international jury til årets iF Product Design Award. De tyske iF-priser betragtes af mange som de mest betydningsfulde, når det gælder godt produktdesign

At Brother's printere hører til markedets mest elegante og brugervenlige, bevises ikke kun af solide salgstal og gode anmeldelser. Det er også netop blevet bekræftet, da Brother vandt en hel stribe af de eftertragtede iF Product Design Awards 2011.

Syv af Brother's printere fik en iF Product Design Award. Dermed kom Brother's høst af iF-priser op på hele 27 styk gennem de seneste fire år.

iF-priserne har været uddelt siden 1953, og i år deltog 2.756 produkter i 16 kategorier i kapløbet om de eftertragtede internationale awards.

Årets Brother-vindere er farvelaser alt-i-én maskinerne MFC-9460CDN og MFC-9970CDW, farvelaserprinteren Hl-4150CDN, sort/hvid laserprinteren HL-2240D, labelmaskinerne PT-2730 og PT-2030, og den mobile printer PJ-663*.

Design og miljørigtighed hånd i hånd
Brother gør rigtig meget ud af designet af sine printerprodukter, hvor brugervenlighed og miljørigtighed er nøgleelementer.

Størstedelen af Brother's printere er således forsynet med det tyske Blauer Engel-certifikat, der betragtes som verdens skrappeste miljøgodkendelse. Mange Brother-produkter har samtidig fået den nordiske Svanemærkning.

Blauer Engel og Svanemærkning kigger ikke kun på, om produkterne er fremstillet af miljørigtige materialer, der kan genbruges - og om strømforbruget hører til markedets laveste. De vurderer også brugervenligheden i dagligdagen.

* Brother's mobile printer PJ-663 markedsføres ikke i Danmark.


Forslag til billedtekst:

Syv af Brother's populære printere har vundet den eftertragtede iF Product Design Award. Et af de udvalgte produkter er Brother MFC-9460CDN, der er en farvelaser-baseret alt-i-én maskine med printer, skanner, fotokopi og fax.

(Foto er til redaktionens fri anvendelse) 

 

Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother International (Danmark) A/S, telefon 43 31 31 31,  e-mail: he@brother.dk
eller
Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, tlf: 33 98 00 00, e-mail leif@kommunikationsgruppen.dk


Om Brother

Brother International (Danmark) A/S er en førende leverandør til det danske marked. Selskabet er eneimportør af printere, alt-i-én-printere, telefax, mærkningssystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et landsdækkende net af forhandlere og distributører. Brother International (Danmark) A/S har 29 medarbejdere på sit kontor i Ishøj. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links