Farvelaserprintere med alt-i-én sælger som varmt brød
Flere og flere virksomheder skifter den traditionelle laserprinter ud med kontormaskiner, der kan både udskrive, skanne, fotokopiere – og ind imellem også faxe i farver. Brother har to nyheder til dette vækstmarked - DCP-9270CDN og MFC-9970CDW. Begge nyheder er miljørigtige og har et meget lavt strømforbrug
Alt-i-én kontormaskiner på basis af farvelaserprintere er et af de områder, der har størst vækst* på det danske printermarked. Og Brother er blandt de førende i dette markedssegment med markedsandele på ca. 25 pct**.
Denne position venter Brother at kunne udbygge yderligere med sine nye Brother DCP-9270CDN og Brother MFC-9970CDW modeller.
Teknisk set er de to nye alt-i-én printere ret ens. Forskellen ligger primært i, at Brother MFC-9970CDW har farvefax og trådløst netværk, mens Brother DCP-9270CDN må ”nøjes” med farveprint, farveskan, farvekopi og kabelbaseret netværk.
Effektive og elegante
Brother MFC-9970CDW blev for nylig tildelt en eftertragtet international designpris. Maskinen fik en iF Product Design Awards 2011 for bl.a. sin høje brugerkomfort. Samme kvaliteter går igen i den lidt mindre Brother DCP-9270CDN, der også er nem og overskuelig at betjene.
Begge maskiner udskriver op til 28 sider i minuttet i både farver og sort/hvid. Bruger man duplex-funktionen, er hastigheden 14 enkeltsider i minutter eller syv ark pr. minut med udskrivning på begge sider af papiret.
Brother DCP-9270CDN og Brother MFC-9970CDW er designet til arbejdspladser med op til 10 brugere pr. printer. I den forbindelse kan datasikkerhed være vigtig, og derfor kan de to Brother-nyheder forsynes med f.eks. PIN-kode, som skal indtastes på printeren før dokumentet udskrives. Desuden kan dokumenterne forsynes med SLL-kryptering, så de ikke kan hackes på vej rundt i netværket.
Endelig kan Brother DCP-9270CDN og Brother MFC-9970CDW arbejde med Windows, Apple Macintosh- og Linux-styresystemerne.
Besparende og grønne
Brother DCP-9270CDN og MFC-9970CDW er optimeret, så de kan gøre det daglige kontorarbejde så effektivt som muligt og samtidig spare på både papir, strøm og miljøbelastningen.
Begge alt-i-én nyheder har et meget lavt strømforbrug - ikke mindst grundet Brothers nyudviklede Deep Sleep / dyb dvale mode. Den såkaldte TEC***-værdi (Typical Electrical Consumption) er således helt nede på 1,76 kWh pr. uge, hvilket er med til at sikre meget lave driftsomkostninger.
Både Brother DCP-9270CDN og MFC-9970CDW kommer med automatisk duplex, så man kan printe på begge sider af papiret og spare op til 50 pct. på papirforbruget. Der kan samtidig duplex-skannes, -kopieres, og i MFC-9970CDW’s tilfælde også duplex-faxes.
Brother er blandt markedets grønneste printerproducenter, og miljørigtighed går igen i alt fra materialevalg og produktion, over transport af varerne til genbrug af tonere og blæk samt store dele af de øvrige materialer, som indgår i printeren.
Brother DCP-9270CDN og MFC-9970CDW er derfor forsynet med både den nordiske Svanemærkning, ENERGY STAR for lavt strømforbrug og den tyske Der Blaue Engel-certificering, der betragtes som verdens skrappeste miljøgodkendelse for bl.a. kontorudstyr.
* Ifølge analysefirmaet DMR voksede det danske marked for alt-i-én farvelaserprintere med fax med 27 pct. i 2010. Markedet for tilsvarende alt-i-én maskiner uden indbygget fax steg med 12 pct.
** Ifølge analysefirmaet DMR var Brother i 2010 med en markedsandel på 25,7 pct. størst på det danske marked inden for alt-i-én farvelaserprintere uden fax (Brother DCP). I segmentet for alt-i-én farvelaserprintere med indbygget fax (Brother MFC) lå Brother’s danske markedsandel i 2010 på 24,5 pct.
*** TEC-værdien afhænger af den valgte Brother-model.
Priser og levering
Brother DCP-9270CDN vil være hos de danske forhandlere i begyndelsen af marts til typiske priser på 5.199 kroner ekskl. moms og 6.499 kroner inkl. moms.
Brother MFC-9970CDW kommer i midten af marts til priser på 5.999 kroner ekskl. moms og 7.499 kroner inkl. moms.
Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother International (Danmark) A/S, telefon 43 31 31 31,
e-mail: he@brother.dk
eller
Leif Bomberg, KommunikationsGrupppen as, telefon 33 98 00 00, e-mail leif@kommunikationsgruppen.dk
Forslag til billedtekst:
Brother MFC-9970CDW er en avanceret alt-i-én farvelaserprinter med indbygget farvefax, trådløst netværk og automatisk duplex (skrivning på begge sider af papiret). Brother-nyheden er blevet præmieret med en iF Product Design Award 2011 for sin lette betjening og høje miljørigtighed.
(foto er til redaktionens fri anvendelse)
.
Om Brother
Brother International (Danmark) A/S er en førende leverandør til det danske marked. Selskabet er eneimportør af printere, alt-i-én-printere, telefax, mærkningssystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et landsdækkende net af forhandlere og distributører. Brother International (Danmark) A/S har 28 medarbejdere på sit kontor i Ishøj. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com
Tags: