Skrivemaskinen lever da i bedste velgående

Report this content


Brother sælger fortsat over 1.000 traditionelle skrivemaskiner til danske kunder hvert år. Skrivemaskinen kan stadig noget, som moderne printere ikke kan…

Da man hos Brother Nordic i Ishøj forleden kunne læse internet-nyheder, der proklamerede, at nu havde verdens sidste producent af skrivemaskiner drejet nøglen om, var man lige ved at få mineralvanden galt i halsen.

”Døden er vildt overdrevet. Vi kan godt aflyse begravelsen, for Brother fremstiller fortsat traditionelle skrivemaskiner i stort antal. Alene i Danmark sælger vi vel omkring 1.000 skrivemaskiner om året, og langt flere er i brug dagligt på danske kontorer,”  fortæller marketingchef Henning Elkjær fra Brother Nordic.

Gennem årtier har Brother placeret sig som en af verdens største producenter af skrivemaskiner. Nu til dags er det dog især de populære alt-i-én printere med farveprint, kopi, skan og fax, som Brother er mest kendt for.

Henning Elkjær ved ikke, hvorfra internet-nyhedstjenesterne henter deres historier om, at skrivemaskinen er død. Overskriften dukker op med jævne mellemrum og kan åbenbart ikke udryddes:

”Muligvis er der tale om mindre fabrikanter ude i Asien, som har stoppet deres produktion af skrivemaskiner. Hos Brother har vi dog ingen planer om at skrotte et produkt, der stadig sælger godt.”

Henning Elkjær fra Brother vil ikke udelukke, at der blandt firmaets nuværende skrivemaskine-kunder er nostalgikere, som simpelthen ikke vil eller kan vænne sig til at anvende en pc - eller endnu mere moderne en iPad.

Den langt overvejende købergruppe til Brother’s elektriske skrivemaskiner er dog professionelle kontorer.

Skrivemaskiner kan nemlig stadig noget, som de færreste printere kan levere. Det er gennemslag – altså udskrifter på flere stykker papir bag hinanden. De anvendes stadig til f.eks. fakturaer og vigtige dokumenter, hvor der er brug for flere kopier.

”I gamle dage anvendte man nåle- eller matrix-printere til formålet. I disse inkjet- og laser-tider er nåleprintere imidlertid blevet så sjældne og så dyre, at det bedre kan betale sig at bruge en traditionel skrivemaskine til formålet,” forklarer Henning Elkjær.

Moralen i historien: Skrivemaskinen lever i bedste velgående. Den hedder Brother AX-410 og koster knap 1.000 kroner  - eksklusive moms og helt uden USB-stik, trådløst netværk, driver-cd’er eller toner.

Pris og levering
Brother AX-410 er på lager hos Brother Nordic og kan købes hos Brother’s mange forhandlere landet over. Den typiske udsalgspris vil være 999 kr. ekskl. moms eller 1.249 kr. inkl. moms.

Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail: he@brother.dk
eller
Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, telefon 33 98 00 00, e-mail leif@kommunikationsgruppen.dk  


Forslag til billedtekster:

Brother sælger fortsat masser af skrivemaskiner på det danske marked. 2011-modellen hedder Brother AX-410.

((Fotos er til redaktionens gratis anvendelse))

Om Brother
Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, telefax, labelsystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 78 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links