Alka gør op med underforsikring
Antallet af indbrud er vokset dramatisk i de senere år. For at føje spot til skade er mange underforsikret uden at vide det og får ikke fuld erstatning, når tyve har tømt hjemmet for værdier. Kun Alka Forsikring skåner sine kunder for denne bitre erfaring.
Antallet af indbrud i danske hjem steg med 65 procent fra 2005 til 2010. Hver 11. minut begås der et indbrud i Danmark, og næsten hver tredje dansker har haft ubudne gæster eller oplevet forsøg på indbrud i deres bolig.
Har man værdier, der er mere værd end den sum, man har forsikret sit indbo for, så er man underforsikret. Så kan man ikke få fuld erstatning i tilfælde af f.eks. brand og indbrud - med mindre man da er indboforsikret hos Alka.
Alka har nemlig valgt at stille sine kunder bedre ved som det eneste af de store forsikringsselskaber at tilbyde sumløse indboforsikringer.
”I praksis gør vi ikke længere underforsikring gældende, fordi vi vil spare vores kunder for bitre og dyrekøbte erfaringer i tillæg til de gener, de i forvejen oplever, når de f.eks. har været udsat for indbrud i deres hjem ,” fortæller kommunikationschef i Alka Forsikring Lise Agerley.
Mange er underforsikret
”Indbrud opleves altid meget ubehageligt og voldsomt, fordi tyvene både stjæler værdier og tryghed fra dem, det går ud over. Men det kan blive et regulært mareridt, hvis man heller ikke kan få dækket sine økonomiske tab. Med den voldsomme stigning i antallet af indbrud sker det desværre stadig oftere, fordi rigtig mange danskere er underforsikret,” fortæller Lise Agerley.
Man er underforsikret, hvis man f.eks. har værdier i sit hjem for 800.000 kr., og forsikringssummen kun lyder på 400.000 kr. Så vil man i tilfælde af indbrud kun kunne få udbetalt halv erstatning – også hvis der stjæles for mindre end de 400.000 kr., som forsikringen lyder på. Det er der desværre mange, der ikke ved.
Underforsikring opstår typisk, når folk glemmer at forhøje deres forsikringssum i takt med, at de anskaffer sig mere værdifuldt indbo.
Derfor anbefaler Lise Agerley, at man med jævne mellemrum tjekker, at indboforsikringen dækker hjemmets værdier, og altid gør det, når der sker væsentlige ændringer i ens livsforhold – f.eks. når man bliver gift, køber ny bolig eller anskaffer dig nyt, værdifuldt indbo.
”Vil man slippe for det, kan man vælge en sumløs indboforsikring hos Alka Forsikring. Man skal så blot huske at tilpasse sin indboforsikring, hvis man har enkeltgenstande, som er over 64.000 kr. værd, og det oplever de fleste som meget enklere,” slutter Lise Agerley.
For mere information, kontakt venligst Lise Agerley, Kommunikationschef, Alka Forsikring.
Telefon: 4358 5911. Mobil: 4021 0177. E-mail: lag@alka.dk
Tags: