G4S alarmen advarer nu også om vand i kælderen

Report this content

De senere måneders dramatiske vejrforandringer med regn i lange baner og oversvømmelser i mange danske hjem har sat at fokus på en type alarm, som ikke mange har været opmærksomme på før - nemlig vanddetektorer i forbindelse med moderne indbrudsalarmer til villa og huse.

Danmarks største sikkerhedsfirma, G4S, har i et års tid solgt vanddetektorer i forbindelse med sine Securitas privatalarmer, men efterspørgslen er steget i de senere måneder:

"Når vores konsulenter i dag taler med villaejere om alarmer til deres huse, drejer det sig ikke længere kun om sikkerhed mod indbrud. Nu spørger flere kunder, om vi kan hjælpe dem i forbindelse med oversvømmelser, vandskader osv," fortæller salgschef Ole Jensen fra G4S.

Varmalarm på få sekunder
G4S' vanddetektor sælges i forbindelse med firmaets populære Securitas Privatalarm P4 og P5 produkter.

Detektoren anbringes på gulvet i det rum af huset, hvor vand trænger ind. Typisk vil det være kælderrum.

Når vanddetektoren har følt vand i mere end 10 sekunder, advarer den husets centrale G4S alarmenhed, der så sender besked til G4S' døgnbemandede overvågningscentral. Alt dette sker inden or bare 5 sekunder.

G4S sender derefter enten en SMS eller ringer til husejeren og fortæller, at der er oversvømmelse i den pågældendes ejendom.

"Vanddetektoren reagerer ikke på vandsprøjt, eller når hunden tisser på den. Detektoren venter nogle sekunder, før den slår alarm," forklarer Ole Jensen.

Billig alarm for oversvømmelse
G4S sælger vanddetektoren som en udvidelse til sine P4 og P5 Privatalarmer. Vanddetektoren koster 395 kroner og 20 kroner om måneden i abonnement.

G4S rykker normalt ikke ud med personale til oversvømmelser  hos kunderne. Vanddetektoren alarmerer kun husejeren, så han eller hun kan komme hjem og sætte de nødvendige foranstaltninger i gang.


Yderligere informationer:
Privatmarkedschef Per Bloch-Frederiksen, G4S Security Services A/S, tlf: 43 86 53 75, mobiltlf.: 21 73 91 07:

Presseansvarlig Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, tlf: 33 98 00 00, mobiltlf: 40 68 61 28, email: leif@kommunikationsgruppen.dk


Forslag til billedtekst:
G4S råder over Nordeuropas mest avancerede kontrolcentral. Den er placeret i Skejby ved Århus og overvåger døgnet rundt G4S' kunder i hele landet. Det er også her, at alarmer fra vanddetektorer registreres.

((billedet er til redaktionens fri anvendelse))

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links