Nu kan man købe hotelferier på Q8s servicestationer

Report this content

Som det første olieselskab i Danmark sælger Q8 prisbillige kør-selv-ferier med tilhørende overnatninger på gode hoteller i f.eks. Danmark, Sverige og Tyskland.

Q8s landsdækkende netværk af servicestationer er efterhånden meget mere end et sted, hvor man tanker, får bilen vasket eller køber sprinklervæske til forruden.

Q8 har således stor succes med at omdanne traditionelle tankkiosker til moderne Qvik To Go convenience butikker. I dag er der knap 80 af disse butikker, der bl.a. slår et stærkt slag for sundere madvarer som f.eks. fuldkornsbrød.

Seneste skud på stammen er, at Q8 nu også bliver et rejsebureau. Q8 er nemlig begyndt at sælge prisbillige kør-selv-ferier, som man kan betale på Q8 servicestationerne og udvælge og bestille via Q8s hjemmeside.

Oplagt sted at købe kør-selv-ferier
Q8 er hver uge i kontakt med omkring en million mennesker i Danmark. En stor del af dem er bilister, der besøger en af Q8s 176 servicestationer eller 62 F24 automat-tankanlæg.

"Vi synes, at det er oplagt at tilbyde kør-selv-rejser gennem vores Q8 butikker. Når man nu alligevel er en tur på tanken for at købe brændstof eller tag-med madvarer, kan kunderne lige nuppe en weekend-rejse med, hvor de kan forkæle sig selv og partneren. Vi tror, at det nye tilbud bliver populært blandt vores mange bilkunder," siger kategori-ansvarlig Mette Siboni fra Q8.

Q8 udvælger sine rejsemål i samarbejde med DTF travel, der er et af Danmarks bedste og mest erfarne rejsebureauer med speciale i kør-selv-ferier.

525 eller 825 kroner
Q8 har valgt at tilbyde to kategorier af kør-selv-ferier - til henholdsvis 525 eller 825 kroner for to personer. Indledningsvis er der 32 rejsemål til den lave pris og 16 til den høje.

Rejsemålene er gode hoteller i Danmark, Sverige og Tyskland, og her får man en overnatning for to med morgenmad til de 525 kroner eller en overnatning for to med morgenmad og middag for de 825 kroner.

Rejserne købes i Q8s butikker, hvor kunden får en kvittering med en 12-cifret kode. Den anvendes så på Q8s hjemmeside, hvor man vælger hotellet og booker tidsrummet for sin rejse.

Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Kuwait Petroleum (Danmark) A/S

Telefon: 45 99 21 71

Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email:
jysn@q8.dk

Forslag til billedtekst:

Kunder hos Q8 kan nu også vælge og bestille kør-selv-ferier på deres servicestation,

(Foto er til redaktionens fri anvendelse)

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links