Ny traktor på otte minutter

Report this content

Leasingselskabet SG Finans skærer igennem tidsrøvende kredit-bøvl med ny lynhurtig smartphone-applikation til landbruget

For seks år siden introducerede leasingselskabet SG Finans markedets hurtigste webbaserede kreditvurdering til landbruget.

Nu sætter SG Finans trumf på med en smartphone-applikation, som i princippet gør det muligt for alle leverandører til landbruget at give tilsagn om finansiering af en ny traktor eller en ny maskine på under 30 sekunder – på kontoret, i stalden eller ude på marken.

Med SGF24-systemet har SG Finans sløjfet ventetiden og bureaukratiet for i stedet at udnytte computerkraft til at automatisere kreditvurderingen. Systemet henter, automatisk, alle relevante pris- og kreditoplysninger og udregner et konkret leasingtilbud på mindre end 30 sekunder. Derefter kan leasingkontrakten udskrives med det samme.

”Jeg tror godt, jeg tør påstå, at vi råder over markedets hurtigste kreditvurderingsværktøj, og med vores nye applikation til smartphones og iPads har vi også markedets mest fleksible værktøj,” siger salgsdirektør Jens Andersen fra SG Finans.

”En traditionel kreditvurderingsproces er jo både langsommelig og bureaukratisk – og hvem gider vente helt op til en uge på et nej,” spørger Jens Andersen retorisk.

”Vores rekord er otte minutter – fra første forespørgsel indtil dokumenterne er udskrevet og ligger klar til underskrivelse,” fortæller Jens Andersen, som afviser, at den automatiske kreditvurderingsproces gør det sværere at få positivt tilsagn.

”Indtil videre kan vi konstatere, at vi inden for landbrugssektoren har givet straks-tilsagn ved 50 procent af alle forespørgsler, og at vi samlet set giver flere positive finansieringstilsagn end bankerne gør.”

SG Finans har udviklet den automatiserede kreditvurderingsproces og den nye applikation for at få en strategisk fordel på det professionelle finansieringsmarked.

”Vi mener, at tiden er løbet fra unødigt papirnusseri, tidsrøvende logistik og ressourcekrævende kreditvurdering. Sandheden er jo, at vi i langt de fleste tilfælde allerede råder over al den viden, der er grundlaget for en kreditvurdering. Vi har blot integreret det hele i et intelligent og brugervenligt system, som takket været lynhurtig databehandling leverer et kvalificeret beslutningsgrundlag i løbet af 30 sekunder. Vi er overbeviste om, at det gør en forskel i landbruget,” siger Jens Andersen.

SG Finans er det eneste leasingselskab på markedet, som tilbyder straks-finansiering via mobiltelefonen.

Billedtekst:
En ny applikation fra SG Finans gør det muligt at få et konkret leasingtilbud via mobiltelefonen på kun 30 sekunder.

(Foto er til redaktionens frie afbenyttelse ifm. brug af denne historie).

For yderligere oplysninger, kontakt venligst salgsdirektør Jens Andersen, SG Finans på telefon 43 31 35 18 eller mobil 51 20 37 82.

SG Finans AS er et af Skandinaviens førende finansieringsselskaber inden for equipment leasing og factoring. SG Finans AS er repræsenteret i Norge, Sverige og Danmark, og er en del af SG Equipment Finance i koncernen Societe Generale Group, som er én af Europas største finanskoncerner. Selskabet har til formål at dække nordisk erhvervslivs behov for kapitalkrævende udstyr, likviditet og administrative tjenester med fleksible finansielle løsninger.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links