Pænere indpakning af skraldespande er blevet en stor succes

Report this content

Danske villaejere vil have pæne affaldsspande, der pryder haven og husindgangen. De grimme plast-affaldsspande som bliver mere og mere udbredte, vil ingen se. Det viser den store salgsssucces, som HIDE's praktiske skraldespandsskjulere oplever. Her i efteråret, hvor løvet falder, og mange er i haven for at gøre klar til vinteren, venter den fynske fabrikant af HIDE nok et boom i salget

Da metalvarefirmaet ALLERUP TEKNIK AS i foråret lancerede markedets første skjuler i byggesæt til udendørs affaldsspande, havde man nok en fornemmelse af, at man havde noget nyt og spændende. Men at skjulerne et halvt år senere skulle være en gedigen salgssucces, havde ALLERUP TEKNIK  AS ikke drømt om.

Danske hus- og villaejere har taget imod de dansk-designede HIDE skjulere med åbne arme - eller måske rettere åbne havelåger. Meget få husejere synes nemlig, at de stadig mere udbredte plastik affaldsspande, som kommunerne anbringer som afløsere for affaldsposerne af papir, ligefrem pynter i haver og indkørsler.

HIDE  sælges i to størrelser – én til affaldsspande fra 110 til 140 liter og en større model til spande på 180 til 240 liter. Dermed passer HIDE til alle gængse udendørs affaldsspande. Kunden kan vælge mellem to designs – ”basic” med sorte vejrbestandige alu-belagte sideplader eller ”wood” med trykimprægnerede træsider.

Nemme at samle og bruge
HIDE sælges udelukkende i praktiske og betjeningsvenlige byggesæt, som gør skjulerne lette at transportere i en almindelig personbil. Man behøver ikke at have adgang til en trailer eller varevogn, som er nødvendige, hvis man vil transportere færdigmonterede skjulere.

HIDE rummer mange smarte detaljer, der øger anvendeligheden i det daglige. HIDE låget er f.eks. fleksibelt, så det kan monteres og åbnes til den side, brugeren finder mest praktisk.

Til HIDE fås også smarte koblinger mellem flere HIDE skjulere, jordspyd eller forlængerrør, der giver mulighed for en forankring af  skjulerne under fliserne. På den måde bliver HIDE tyverisikre. Desuden er HIDE på vej med duftdåser og specialhandsker med ærmeskåner, der gør den daglige håndtering af affald og affaldsspande mere behagelig.

Sælges flere og flere steder
I takt med den store efterspørgsel har ALLERUP TEKNIK AS udvidet antallet af HIDE forhandlere landet over. Målet er, at HIDE skal kunne købes i mindst én forretning i hver af de kommuner, der benytter affaldsspande af plastik som led i deres renovationssystem.

"Vi har fra begyndelsen satset på byggemarkeder som de naturlige udsalgssteder for HIDE. I dag sælges HIDE bl.a. gennem Bauhaus' landsdækkende kæde af byggemarkeder. Fra midten af oktober kommer også de mange Silvan byggemarkeder med som forhandlere. Men vi er åbne over for andre typer forhandlere og forretninger, der mener, at HIDE ville været et godt salgsobjekt for dem.  Det kunne f.eks. være havecentre, isenkræmmere osv, forklarer adm. direktør Jesper Skalshøi fra ALLERUP TEKNIK AS.

Inden længe vil de dansk-designede HIDE affaldsskjulere også kunne købes uden for Danmarks grænser - i første omgang i Tyskland.

"EU vil indføre udendørs affaldsspande af plastik over hele Europa. Det giver naturligvis et stort salgspotentiale for vores designbeskyttede HIDE produkter. Der findes ikke andre veldesignede skjulere i byggesæt på markedet," siger Jesper Skalshøi.

Yderligere information:
ALLERUP TEKNIK AS, telefon 63 11 93 36,  e-mail info@hide.as,  Se også på www.hide.as


Om HIDE

HIDE produceres af det 160 år gamle Odense-firma ALLERUP TEKNIK AS, der oprindeligt begyndte som jernstøberi, men som i dag er et internationalt handelsfirma i metal. ALLERUP TEKNIK AS fremstiller HIDE skjulerne på sin egen fabrik i Kina. Læs mere på www.hide.as, hvor der bl.a. er en praktisk samlevejledning på video.

 

Forslag til billedtekster:
Foto 1: Dette syn bryder de færreste hus- og villaejere sig om - grimme affaldsspande.

Foto 2: Med de dansk-designede HIDE skjulere forsvinder de uundgåelige affaldsspande i en pæn indpakning i enten sort metal eller trykimprægneret træ.

((Alle fotos er til redaktionens fri anvendelse))

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links