PRESSEMEDDELELSE:

Report this content

Ny undersøgelse om skønhedspleje:

Danske kvinder går efter ansigtscremer, der matcher deres hud

– men langt fra alle kender deres hudtype

 Danske kvinder ved godt, at de skal vælge en ansigtscreme, der matcher deres hud, viser en ny undersøgelse fra L’Oréal Paris i Danmark, men det kan være svært at finde ud af, hvilken hudtype man har. Resultat er, at man bruger den forkerte ansigtscreme.

I forbindelse med lanceringen af hudplejeserien, Youth Code, har L´Oréal Paris spurgt danske kvinder, hvad de går efter, når de vælger hudplejeprodukter.

L’Oréal Paris´ undersøgelse[1] viser, at 38 % af danske kvinder lader sig inspirere af venner og veninder, når de skal købe hudplejeprodukter – men kun én enkelt procent ender med at købe den creme, som venner og veninder anbefaler. Faktisk ser hele 35 % bort fra anbefalinger og vælger alene ud fra, hvilken creme, der passer til deres hudtype.

Resultatet glæder L’Oréal Paris, fordi det er vigtigt med en ansigtscreme, der matcher hudtypen. Men samtidig erfarer skønhedsproducenten, at det kan være svært at finde den helt rette ansigtscreme.

”Det kan være meget svært at finde den rigtige ansigtscreme, hvis man ikke kender sin hudtype. Vi rådgiver derfor alle til at starte med at undersøge deres hudtype og vælge en creme, der passer”, forklarer Birgitte C. Blomberg, senior produktchef fra L’Oréal Paris.

Tjek din hud!

L’Oréal Paris anbefaler at tjekke sin hud, før man vælger ansigtscreme.

”Start med at vaske dit ansigt uden sæbe og undlad at anvende creme i dit ansigt. Mærk efter, hvordan din hud har det umiddelbart efter vask og efter 3-4 timer. Så kan du vurdere, om din hud føles tør, fedtet eller både og. Derefter kan du lettere udvælge den ansigtscreme, der matcher din hudtype”, forklarer Birgitte C. Blomberg fra L’Oréal.

Men afhængig af din alder, er fugt ikke altid nok til at holde huden frisk, og du bør overveje en anti-rynkecreme.

”Med alderen ændrer collagen- og elastinfibrene karakteristika. Huden bliver mindre fast, og du vil begynde at se rynker i dit ansigt. Også sol og rygning har en stor effekt på huden, og gør den mere skrøbelig. Der findes derfor anti-rynkecremer til forskellige aldersgrupper, så huden kan få lige netop det, den har brug for. Spørg personalet i butikken til råds, se informationsholdere i butikken og læs bag på forpakningen for at finde den rigtige anti-rynkecreme”, lyder rådet fra L’Oréal, der anbefaler Youth Code til kvinder over 35 år. 

HVILKEN HUDTYPE HAR DU?

I forbindelse med lanceringen af hudplejeserien, Youth Code, giver L’Oréal Paris i Danmark dig følgende råd til, hvordan du finder ud af, hvilken hudtype du har.  

Normal hud?

Du har en normal hud, hvis dit ansigt føles blødt at røre ved, ser ensartet ud og er uden synlige ujævnheder. L’Oréal Paris anbefaler Triple Active Day eller Youth Code Day Care. 

Kombineret hud?

Hvis din hud er blød og ser ensartet ud, men har visse fedtede og skinnende områder – især i ’T-zonen’ omkring pande-næse-hage - er det en kombineret hud. L’Oréal Paris anbefaler Triple Active Day.

Tør hud?

Føles din hud ru og grov, og er den skrøbelig og følsom over for kulde og tør luft - nogle gange sammen med uensartet afskalning – har du en tør hud. Din hud brug for både lipider og vand, fordi du mangler fedtstof i huden. Får du ikke fugtet huden korrekt, er der færre beskyttende lipider i overfladen, og den reagerer kraftigere på påvirkninger og udvikler ofte rynker tidligere end andre hudtyper. L’Oréal Paris anbefaler Youth Code Day Care eller Nutrissime til meget tør hud.

Fedtet hud?

Skinner din hud – navnlig på panden, næsefløjene og hagen – har du overskud af hudfedt. Fedtet hud er tykkere og dækket af en beskyttende fedtet film, som beskytter den mod dehydrering. Den er mindre følsom over for ydre faktorer og udtørring, og det gør, at huden mærkes mindre af tidens tand. L’Oréal Paris anbefaler HydraFresh Gel Cream, der regulerer fedtstoffet i huden.

KILDE: L’ORÉAL PARIS

 Hvis du har spørgsmål eller har brug for billeder, er du velkommen til at kontakte nedenstående:

  • Maria Lund Andersen, PR Manager, L'Oréal Paris - Garnier - Maybelline New York 
  • T: +45 4324 6767, M: +45 2727 7038 mlandersen@dk.loreal.com

 

 

 

[1] Undersøgelsen er foretaget i marts/april 2010 af YouGov Zapera, der har gennemført 1005 interviews blandt et repræsentativt udsnit af danske kvinder i alderen 25-65 år.

Dokumenter og links