Q8 åbner verdens første station med grønt brændstof

Report this content

I første omgang er det lastbiler og busser i Stockholm, der får glæde af ED95 biobrændstoffet, som giver 90 pct. mindre CO² belastning end traditionel diesel. Hos Q8 i Danmark følger man det svenske projekt med stor interesse

Mens vi i Danmark er nået til benzin med 5 pct. iblandet bioethanol, og fra næste sommer indfører FAME-diesel* med 7 pct. ethanol, er svenskerne nået meget længere i anvendelsen af biobrændstoffer til deres biler, lastvogne og busser

Den kendsgerning er blevet understreget nok engang, efter at Q8 i Sverige har åbnet verdens første servicestation med grønt brændstof. Stationen i Stockholm sælger det såkaldte ED95 brændstof, der kan bruges af lastvogne og busser udstyret med specielle motorer.

ED95 består af 95 pct. ethanol og 5 pct. smøremidler og additiver, der forbedrer motorens forbrænding. ED95 giver derfor op til 90 pct. lavere CO²  belastning end normalt fossilt brændstof som f.eks. diesel.

Hos Q8 i Danmark følger man det svenske ED95-initiativ med stor interesse:

"Vi støtter alle klimamæssige tiltag og alternative brændstoftyper, der giver forretningsmæssig mening. Det svenske ED95 initiativ ser spændende ud. Skulle noget lignende blive vedtaget i Danmark, kan vi trække på erfaringerne fra vores svenske kolleger og kan hurtigt være klar," siger markedschef Anders Højer, Q8.

EU støtter diesel-alternativer
EU støtter afprøvningen af ED95 gennem sit CleanTruck initiativ, der har lastbil-fabrikanterne Volvo, Mercedes og Scania blandt sine medlemmer. ED95 kræver nemlig specielt udviklede diesel motorer, der er 40 pct. mere effektive end benzinmotorer, der kører på ethanol.

Q8 lancerer ED95 via sin kæde af IDS-stationer, der henvender sig specielt til den tunge trafik med lastvogne og busser. IDS (International Diesel Service) har over 600 stationer i Vest- og Østeuropa. I Danmark er der 32 IDS-stationer.

Sverige langt fremme
Analyser fra Stockholm viser, at lastbiler og busser udgør 10 pct. af trafikken, men står for 50 pct. af forureningen.

Derfor har Stockholm allerede i adskillige år ladet 600 bybusser køre på ED95 brændstof. Q8s nye ED95 er imidlertid den første station, der er offentligt tilgængelig, så andre end Stockholms egne bybusser kan få adgang til grønt brændstof.

Tidligere i år var Q8 i Sverige også først på markedet med en IDS-station, der sælger 100 pct. biodiesel til lastvogne og busser. Den station er placeret i Kalmar.

Tilbage i 1984 stod Q8 for Sveriges første servicestation med ethanol E85 til personvogne. Året efter åbnede Q8 så den første bioenergi station i Sverige, hvor selskabet sælger biodiesel, biogas og ethanol E85.

Klima er en del af Mission Omtanke
I Danmark præsenterede Q8 for et år siden landets første energirigtige servicestation. Den ligger på Tagensvej i København og er indrettet med lavenergiudstyr og genbrug, så den bruger 36 pct. mindre energi end en normal servicestation,

Miljørigtighed er desuden et vigtigt element i Q8s Mission Omtanke-strategi, der gennemstrømmer alle Q8s aktiviteter i Danmark over for kunder, medarbejdere, klima og samfund. Som led i Mission Omtanke har Q8 bl.a. sponseret Hold Danmark Rent initiativet. Desuden er Q8 på vej med en klimaskole til alle sine medarbejdere i Danmark.

* FAME er en forkortelse fra det engelske ”Fatty Acid Methyl Ester”. På dansk betyder det ”Fedt Syre Methyl Ester”. FAME produceres mest af vegetabilske olier – f.eks. rapsolie, solsikkeolier eller sojaolie. Ved presning udvindes olien af frøene. Herefter tilsættes methanol og basiske katalysatorer, og der dannes fedtsyre methylester.

Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Telefon: 45 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk

Forslag til billedtekst:
Q8 har åbnet verdens første servicestation med grønt ED95 biobrændstof i Stockholm.

((billedet er til redaktionens gratis anvendelse))

 

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links