Q8 har succes med frisksmurte sandwiches

Report this content

Et forsøg med frisksmurte sandwiches på en Q8 station på Amager er blevet så flot modtaget af kunderne, at Q8 nu åbner endnu en sandwichbar. Fortsætter succes'en, kan friske sandwiches blive et Q8 og Qvik To Go fænomen over hele landet

Servicestationer, convenience stores og sandwiches. Det er da noget med indpakkede trekantede brødskiver med fyld imellem

Men ikke hvis der er tale om Q8, og en lokal satsning fra Amager fortsætter med at sælge frisksmurte sandwiches i massevis. Så vil Q8 nemlig også indføre frisksmurte sandwiches på mange flere servicestationer med Qvik To Go butik landet over.

Q8 lancerede for nylig frisksmurte sandwiches som en test på sin nyombyggede station på Vejlands Alle 140 på Amager. Fra slutningen af juli åbner Q8 en tilsvarende sandwichbar på stationen på Frederikssundsvej 349 i Brønshøj.

"Vi vil gerne gøre op med myterne om, at servicestationer kun sælger klassisk fastfood som franske hotdogs og pizzaer. De nye frisksmurte sandwiches er blot én af flere nye satsninger, hvor vi indfører sundere madvarer til bilister, håndværkere og lokale beboere omkring servicestationen. Her kan man ikke kun tanke benzin og diesel, men også sund mad," siger kategoriansvarlig Nicolai Mortensen fra Q8 Servicestationer.

Sandwiches efter eget valg
På Amager er Q8s friske satsning hurtigt blevet et hit. Rygtet om frisksmurte sandwiches på den lokale servicestation er løbet lynhurtigt, uden at Q8 har investeret i den store markedsføring for de nye madvarer. Allerede få dage efter introduktionen har Q8 stationen fået mange faste daglige kunder til de frisksmurte sandwiches.

"Der er store forskelle på, hvilke sandwiches kunderne ønsker, men vi forsøger at efterkomme alle særønskerne, hvis vi kan. Alle kunder siger, at de frisksmurte sandwiches smager betydeligt bedre end de indpakkede," fortæller souschef Thomas Steffensen fra Q8 på Vejlands Alle.

Q8 sælger de frisksmurte sandwiches til 35 kroner pr. styk. Bestselleren er club sandwich med kylling, bacon og soltørrede tomater. Unge foretrækker vegetar-sandwiches, mens håndværkere går mest efter de klassiske sandwich-typer. Q8-stationen kan tilmed tilbyde sandwiches med halal-slagtet kød, der er målrettet muslimske kunder.

Frisk succes breder sig
Q8 har nu besluttet at udvide antallet af servicestationer, der sælger frisksmurte sandwiches. Fra slutningen af  juli sælges de nye madvarer også fra Q8-stationen på Frederikssundsvej 349 i Brønshøj. Og flere vil komme til, hvis succes'en fra Amager fortsætter:

"Friske sandwiches kræver en særlig indretning af vores Qvik To Go butikker og ekstra uddannelse af vores medarbejdere, som har været på kursus i bake-off og tilberedning af sandwiches. Derfor vurderer vi løbende, om satsningen kan svare sig økonomisk og markedsmæssigt. Men jeg håber naturligvis, at succes'en fortsætter, og vi snart kan tilbyde frisksmurte sandwiches til vores kunder over hele landet," siger Nicolai Mortensen.

I forbindelse med lanceringen af de nye friske sandwiches har Q8 indrettet sin Qvik To Go butik med et cafehjørne med højt bord og barstole, hvor kunderne kan nyde deres mad i fred og ro, hvis de da ikke foretrækker at tage sandwichen med on-the-go.

Del af Q8s omtanke strategi
De frisksmurte sandwiches er det nyeste initiativ i Q8s "Mission Omtanke" strategi, der går igen i alle Q8s aktiviteter over for kunder, medarbejdere, klima, miljø og samfund.

I den forbindelse er Q8 bl.a. blevet kendt for sit brede udvalg af friskbagt brød af høj kvalitet. Desuden satser Q8 på at indføre flere sunde mad- og drikkevarer - som supplement til klassikerne, der stadig er storsællerter på Q8s 176 servicestationer landet over.

Mission Omtanke strategien ses bl.a. også i Q8s tætte samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, underskrivelsen af European Road Safety Charter og Q8s medlemsskab af Hold Danmark Rent initiativet.

Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Telefon: 45 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk

 

Forslag til billedtekst:
Souschef Thomas Steffensen fra Q8 på Vejlands Alle på Amager har lynende travlt med at smøre friske sandwiches til kunderne.

 ((vedhæftede fotos er til redaktionens fri anvendelse))

Q8
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Telefon: 44 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links