Q8 indfører benzin med fem pct. biobrændstof
Fra mandag den 21. juni vil der være iblandet fem pct. bioethanol i benzinen hos Q8 og F24. Den nye benzintype passer fint ind i Q8s omtanke-strategi, der bl.a. omfatter aktiviteter til gavn for miljø, klima og trafiksikkerhed
Tænk grønt.
Tank grønt.
Og vis omtanke i alt, hvad du gør.
Det er tre af de centrale budskaber, når Q8 nu udskifter benzinen* på sine 176 servicestationer og 57 F24 lavpris automatanlæg landet over med klimavenlig benzin, der indeholder fem pct. bioethanol.
Det nye lovbefalede benzin med bioethanol skal erstatte den traditionelle benzin senest den 1. juli, men Q8 begynder allerede at hælde den nye benzin på sine tanke fra mandag den 21. juni.
Det er kun benzin oktan 92 og 95, som får iblandet bioethanol i denne omgang. Der sker ingen ændring med diesel før i sommeren 2011.
Alle benzindrevne biler kører problemfrit med den nye benzinblanding, der lever op til nøjagtig samme standard som den nuværende Q8 benzin (EN 228). Den iblandede bioethanol stammer fra planter – fortrinsvis sukkerrør.
Skifter ikke navn på benzinen
Q8 skifter ikke navn på sin benzin, efter at den har fået tilført fem pct. bioethanol:
”Det nye benzin med fem pct. bioethanol er regeringsbestemt. For at gøre det lettere for forbrugerne har vi valgt at beholde vores eksisterende benzinnavne. Kunderne vil alligevel ikke mærke nogen forskel,” siger direktør Helle Dahlgren Skov fra Q8 Servicestationer.
Til gengæld gør Q8 meget ud af at informere sine kunder om den nye benzintype. Det sker bl.a. gennem skiltning og opslag på Q8 og F24 stationerne og vejledning på www.q8.dk .
Del af Q8s omtanke strategi
Overgangen til den nye benzintype med fem pct. bioethanol passer fint ind i Q8s grundlæggende omtanke strategi, der går igen i alle Q8s aktiviteter.
Omtanke-strategien ses bl.a. i Q8s tætte samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, lancering af cykelplejeplads, underskrivelsen af European Road Safety Charter og medlemsskab af Hold Danmark Rent initiativet.
”Vi bakker fuldt op om, at Danmark nu går et første skridt i retning af miljørigtig benzin. Biobrændstoffer er en vigtig del af løsningen på de klimaudfordringer, verden står over for. Vi er glade for, at den bioethanol-holdige benzin kommer til at bidrage til Danmarks reduktion af C0²-udslippet i fremtiden,” forklarer Helle Dahlgren Skov.
Q8 er også gået i gang med at bygge miljørigtige servicestationer. Den første af slagsen - placeret på Tagensvej i København – bruger 36 pct. mindre energi end en traditionel servicestation. Den store besparelse er bl.a. opnået gennem anvendelse af LED-belysning, strømbesparende køleskabe og vaskehaller, der kun bruger 30 liter vand pr. bilvask mod de sædvanlige 110 liter.
Forslag til billedtekster:
Fra mandag den 21. juni begynder Q8 at hælde benzin med fem pct. bioethanol på tankene på sine 176 Q8 servicestationer og 57 F24 automat-tankanlæg landet over.
----
Alle benzindrevne biler og køretøjer kører problemfrit med det nye bioethanol-holdige brændstof fra Q8 og F24.
Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-SneedorffKuwait Petroleum (Danmark) A/STelefon: 45 99 21 71Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk
Q8
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Telefon: 44 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk
Tags: