Q8 sætter spot på det sundere alternativ
Nu fremhæver Q8 de sundere fødevarer i sine Qvik To Go butikker på Q8 servicestationer landet over. Det skal være let for alle, der vil have et kvalitetsmæssigt tilbud til den hurtige sult.
Fristende frisk frugt – skyllet og indpakket. Smoothies. Og rugbrødssandwich, der mætter længere tid end de sædvanlige køre-menuer.
Under grønne skilte med 'Et sundere valg' er der nu et synligt og klart afgrænset område i Q8s Qvik To Go butikker landet over. Her kan kunderne let og hurtigt finde kvalitetsmad og drikke til den hurtige sult. Det bliver en smal sag at finde områderne med de sundere varer ved et øjekast i Qvik To Go convenience butikkerne.
At de sunde øer netop nu ser dagens lys i Q8s Qvik To Go butikker, spiller fint sammen med, at fødevareminister Henrik Høegh i dette efterår har rettet fokus mod behovet for, at forbrugerne skal have mulighed for at fravælge fastfood med højt indhold af sukker, fedt og salt – og i stedet finde hurtig mad med et sundere indhold. Men tiltaget er en del af en langsigtet strategi hos Q8:
”Vi har længe arbejde på at skabe rammerne for et godt alternativ til folk på farten. Vi er mere på farten end nogensinde før. Alt er mere glidende. Vi spiser, indtager føde, mens vi gør andet. Samtidig har vi behov for ordentlige løsninger,” siger Helle Dahlgren Skov, der er direktør for Q8s servicestationer.
Var tidligt ude med den sundere indsats
Allerede for flere år siden indførte Q8 sundere tilbud, men det var markedet ikke gearet til på dét tidspunkt:
”Vi havde f.eks. nogle små poser med sunde snacks som gulerødder og sukkerærter. Dem var der ikke noget salg i, så dem har vi måttet opgive. Men jeg ser nogle tendenser, der gør, at jeg tror på, at det kommer tilbage. Lige nu er der højere sukkerafgifter på vej – og det vil betyde, at der er dalende salg af slik og søde drikke,” siger Helle Dahlgren Skov.
Samtidig vil Q8 dog stadig have et stort udbud af både slik, hotdogs og andet guf i sine butikker – hvis det nu er det behov, man er kommet for at dække. Det skal blot være lettere at vælge at stille sulten i de sundere alternativer, er filosofien bag de nye grønne områder.
((til box))
Fakta:
En undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia fra juni 2010 viser, at op mod en fjerdedel af alle danskere spiser fastfood en eller flere gange om ugen.
Gennemsnitlig 60 pct. af danskerne vælger jævnligt at købe deres hurtige måltider på pizzeriaer, i shawarma-restauranter eller andre etniske butikker, viser undersøgelsen.
Det er utilfredsstillende, mener fødevareminister Henrik Høegh, som efterlyser sundere tilbud med flere grøntsager.
Hans efterlysning bakkes op af ca. 40 pct .af deltagerne i undersøgelsen, der spørger efter flere sunde produkter i de hurtige måltidsløsninger. Denne gruppe består især af kvinder og unge.
Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Kuwait Petroleum (Danmark) A/STelefon: 45 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk
Forslag til billedtekst:
De grønne skilte med 'Et sundere valg' markerer nu et synligt område i Q8's Qvik To Go butikker, hvor kunderne let kan finde kvalitetsmad og drikke til den hurtige sult.
(Foto er til redaktionens fri anvendelse)
Tags: