Q8 vil have mere solvarme i danske villaer og huse
Salget af solfangere er stadig beskedent, men kombinerer man dem med eksisterende eller i særdeleshed nye oliefyr, kan der spares rigtigt mange penge på varmekontoen. Der er oven i købet energitilskud at hente for fremsynede boligejere, oplyser Q8
Et af landets store olieselskaber, Q8, vil gerne slå et slag for, at Danmarks husejere tænker mere i solenergi - eller rettere i en kombination af et moderne oliefyr og solfangere, der supplerer hinanden.
Q8 har solgt solfangeranlæg i flere år, men indrømmer, at der indtil videre ikke har været det store salg i solenergi til danske villaer og ejendomme. Det synes man er lidt ærgerligt hos Q8, som gerne vil fortælle danskerne, at der er god økonomi i at lade solenergi og fyringsolie arbejde sammen.
"Der er rigtigt mange penge at spare på varmekontoen, hvis man etablerer et solvarmeanlæg, samtidig med at man udskifter sin gamle oliekedel. Oveni kan man få et energisparefradrag, hvis størrelse afhænger af oliekedelens alder. Er den fra 1978 eller nyere, er fradraget ca. 3.300 kroner. Er den ældre, er fradraget ca. 8.800 kroner," fortæller produktchef Sten Mørk fra Q8.
Sten Mørk tilføjer, at boligejere desuden stadig kan søge om tilskud fra Energistyrelsens ”Skrotningsordning af gamle oliefyr”. Den giver et bidrag på op til 25 pct. af omkostningerne til solvarmeanlægget.
Q8 sælger og installerer solvarme i forbindelse med oliefyrede varmeanlæg. Det kan både være som udvidelse af et eksistererende anlæg, eller når oliekedelen bliver udskiftet. I sidstnævnte tilfælde er besparelsen størst for husejeren.
Så meget kan man spare
Solvarme er en såkaldt "supplerende" opvarmningsform, som ikke kan stå alene i Danmark. Solvarme skal derfor kombineres med en anden opvarmningsform som f.eks. oliefyr.
Ifølge Q8 afhænger den opnåede besparelse på varmeregningen af den enkelte husejers forbrug. Men som tommelfingerregel kan man sige, at ca. 30 pct. af energiforbruget på opvarmning kommer fra badevand og varmt vand til husholdningen. Solvarme kan dække ca. 2/3 af dette forbrug.
"Hvis man f.eks. har et årligt olieforbrug på 2.500 liter og 750 liter heraf bruges til varmt vand, vil besparelsen være ca. 500 liter olie om året. Det svarer samtidig til, at man reducerer sit CO² forbrug med næsten 1,3 tons," forklarer Sten Mørk fra Q8.
Energirigtigt olieselskab
Solenergi er ikke en selvmodsigelse for en virksomhed som Q8, der er mest kendt for at sælge benzin, diesel, fyringsolie, motorolier, sodavand og fastfood. Tværtimod er klimarigtige initiativer en vigtig del af Q8s "Mission Omtanke" strategi, der gennemstrømmer alle Q8s aktiviteter over for kunder, medarbejdere, miljø og samfund.
For et år siden åbnede Q8 således Danmarks første klimarigtige servicestation på Tagensvej i København. Takket være anvendelse af bl.a. solenergi, vandgenbrug og lavtforbrugende eludstyr i den tilhørende Qvik To Go convenience butik er energiforbruget hos Q8 på Tagensvej sænket med 37 pct., sammenlignet med en normal servicestation.
Q8 er også ved at åbne en klimaskole, hvor selskabets omkring 2.500 medarbejdere i Danmark skal lære miljørigtig levevis og gode klimatips, de kan give videre til kunderne på Q8s 176 servicestationer landet over.
Q8s Mission Omtanke
Ud over solfangerne og klimaskolen ses Q8s "Mission Omtanke" strategi også i Q8s tætte samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, underskrivelsen af European Road Safety Charter, Q8s medlemsskab af Hold Danmark Rent initiativet og Q8s sponsorat af Røde Kors' "Red Flere Liv" kampagne med hjertestartere til danske fodboldklubber
I forbindelse med Røde Kors samarbejdet foretager Q8 senere på året en indsamling af brugt tøj og gamle mobiltelefoner blandt selskabets medarbejdere. Desuden deltager Q8 i Røde Kors' Landsindsamling den 3. oktober 2010
Læs mere om Q8s solenergi-tilbud på www.q8.dk/Opvarmning/Solvarme.aspx
Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-SneedorffKuwait Petroleum (Danmark) A/STelefon: 45 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk
Forslag til billedtekst:
Q8 vil gerne øge salget af solvarmeanlæg kombineret med nye oliekedler og oliefyr i danske villaer og huse.
Tags: