Region Syddanmark: Indbrudsboom i fritidshuse fortsætter
Spritnye tal fra Danmarks Statistik viser, at den nærmest eksplosive stigning i sommerhus-indbrud sidste år fortsætter mod ny rekord, og Region Syddanmark oplever endnu engang langt større stigning end resten af landet. I region Syddanmark steg antallet af indbrud i fritidshuse med 28 procent i første kvartal af 2009 i forhold til året før - mod en stigning på 19 procent på landsplan. Risikoen for indbrud får stadigt flere sommerhusejere til at sikre sig med alarmer, oplyser Danmarks største sikkerhedsvirksomhed G4S.
.