Trafikanter sviner ekstra meget i sommermånederne

Report this content

Q8 opfordrer trafikanter og andre til at lade være med at smide deres affald langs vejene og i naturen. Brug i stedet affaldsspande eller de praktiske éngangs lomme-askebægre* og små affaldsposer, som Q8 sælger på sine servicestationer

Cigaretskod, tomme øl- og sodavandsdåser, indpakningspapir fra is, pølser og sandwiches. Der er næsten ingen grænser for, hvad rabatterne langs de danske veje og naturen omkring p-pladser og rastepladser bliver belastet med. Ikke mindst her i sommermånederne, hvor hundredetusinder af danskere færdes ekstra meget på de danske veje.

Netop cigaretskod, som er det mest almindelige affald, står i år i fokus, når Q8 og organisationen Hold Danmark rent samarbejder om at give danskerne lidt bedre affaldskultur.

Ifølge en analyse** fra Hold Danmark Rent  udgør cigaretskod nemlig 36 pct. af det bortkastede affald, og hver dag kommer der ni millioner nyrøgede skod oveni.!

Q8 er derfor begyndt at sælge små smarte éngangs lomme-askebægre* fra sine 161 servicestationer over hele landet. Og er askebægrene ikke nok, har Q8 også små praktiske affaldsposer, der passer perfekt til bilturen.

”I forbindelse med vores Hold Danmark Rent cigaret-kampagne sidste år blev éngangs-askebægrene en dundrende succes, og mange kunder har siden spurgt os, hvor man kunne købe disse askebægre. Vi har derfor skaffet dem hjem igen, og askebægrene er nu til salg eksklusivt i Q8s servicebutikker. Lige i rette tid til sommertrafikken,” fortæller kommunikationschef Jytte Wolff Sneedorff fra Q8.

Lomme-askebægrene er udformet som små grønne ”kuverter”, der er foret med aluminiumfolie indvendigt. Det betyder, at man kan lægge sin tændte cigaret direkte ned i askebægeret uden at skodde den først. Herefter lukkes askebægeret med en knap. Nemt og renligt.

Q8 gør meget i CSR
Samarbejdet med Hold Danmark Rent er blot ét af flere aftaler, som Q8 har tegnet som led i sin Corporate Social Responsibility (CSR) strategi.

Q8 arbejder således sammen med Røde Kors omkring opsætning af hjertestartere på danske sports- og idrætsanlæg. Desuden er Q8 i fuld gang med at installere tilsvarende hjertestartere på en række af sine servicestationer landet over.

Q8 er også partner med Rådet for Sikker Trafik, hvor samarbejdet i år har fokuseret på bilisternes for høje hastigheder på de danske landeveje. Den fælles ”Mit Hjem – Din Fart” kampagne var for nylig synlig og hørbar over hele landet.

Endelig er Q8 det eneste olieselskab, der er partner i Fuldkornspartnerskabet. Her er formålet at få flere danskere til at spise mere fuldkornskost hver dag. Som led i samarbejdet sælger Q8 en hel stribe friskbagte fuldkornsbrød og snacks fra sine servicebutikker og Qvik To Go convenience markeder.

*Q8 sælger éngangs lomme-askebægrene til 10 kroner stykket.
** Hold Danmark Rent kortlagde i 2010 mængden af henkastet affald i 13 danske kommuner.

Yderligere oplysninger fås hos:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Telefon: 45 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk


Forslag til billedtekst:

De små smarte lommeaskebægre kan lukkes, så skod og andet småaffald ikke drysser ud efter brug. Q8 mínder om, at askebægeret tømmes i en skraldespand - og ikke i naturen - når det er fyldt.

((Billedet er til redaktionens gratis anvendelse))

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links