Kraft Foods leverer stærke driftsresultater for 2011

Report this content

Kraft Foods præsenterede i dag sine resultater for 2011 samt opdaterede planer for den opdeling af selskabet, der finder sted i løbet af 2012.

”Vi leverede i 2011, og vi vil fortsat levere i 2012”, siger Irene Rosenfeld, Bestyrelsesformand og CEO.”Disse resultater giver os et godt springbræt til den proces, vi nu skal igennem med at skabe to selskaber i løbet af året.”

Stærk og bæredygtig udvikling i alle regioner

Alle tre regioner (Europe, Developing Markets og North America) oplever en god periode med vækst.

I 2011 voksede nettoindtægterne med 10,5 procent globalt. Investeringerne i vores Power Brands gav afkast i form af en stigning på 8 procent, hvilket drev en organisk vækst i nettoindtjeningen på 6,6 procent.

Trodser krisen i Eurozonen

I Kraft Foods Europa er resultaterne også stærke med en nettostigning på 14,9 procent. Vores Power Brands voksede 7 procent og drev en organisk stigning i nettoomsætningen på 4,6 procent. Til trods for krisen i Eurozonen var dette ottende kvartal i træk med vækst for Kraft Foods.

Kraft Foods har øget det globale markedsføringsbudget med ca. 250 millioner dollar sammenlignet med året før, og nye produkter står nu for mere end 10 procent af indtægterne, en stigning fra 9 procent i 2010.

”Dette er resultater, vi kan genkende i Danmark. Her havde vi primært på grund af ost (Philadelphia) et særlig stærkt fjerde kvartal, siger Anders Kjekstad, Managing Director i Kraft Foods Danmark.

”Vi lykkedes godt med vores strategi – både med at varetage vores klassiske brands såsom Karat kaffe, men også med at lytte endnu bedre til, hvad vores kunder og forbrugere har efterspurgt”, siger Anders Kjekstad og fremhæver udviklingen i ’Away From Home’-afdelingen som en særlig succes.  

Om Kraft Foods

Kraft Foods bygger en kraftfuld, global virksomhed med fokus på snacking og med en uovertruffen varemærkeportefølje, som forbrugerne elsker. Med en årlig omsætning på ca 49 milliarder dollar er vi verdens næststørste fødevarevirksomhed og vi laver produkter som kan nydes af milliarder af forbrugere i ca 170 lande.

I Norden er vi førende inden for chokolade, kaffe, friskost og chokoladedrik. I vor produktportefølje har vi velkendte mærkevarer som Marabou, Daim, Gevalia, Stimorol, V6, Philadelphia, TUC, Oreo og Halls.

Kraft Foods (www.kraftfoodscompany.com, NYSE: KFT) er medlem af Dow Jones Industrial Average, Standards & Poor's 500, Dow Jones Sustainability Index og Ethibel Sustainability Index.
Kraft Foods I Norden har ca. 1.600 ansatte. I Danmark findes vi i Abertslund. Læs mere på vores webside
www.kraftfoodsnordic.com. Kraft Foods, Roskildevej 161, 2620 Albertslund, tlf: 45 43969622. Fax: 45 43960102.

Tags:

Multimedia

Multimedia