600.000 A4-udskrifter uden udskiftning af tromle

Report this content

KYOCERA fortsætter sin nordiske offensiv og præsenterer nu næste generation af multifunktionsprintere i TASKalfa-serien. Det drejer sig om syv nyudviklede MFP'ere til hurtig udskrivning, fire farveprintere og tre sort/hvide-printere. De nye multifunktionsprintere er kendetegnet ved lave ejeromkostninger (TCO), KYOCERAs long-life teknologi, halveret strømforbrug samt minimal miljøbelastning.

–    De nye multifunktionsprintere henvender sig til virksomheder, der stiller store krav til både kvalitet,  funktionalitet og  brugervenlighed, siger Tommy Johansson, nordisk produktchef hos KYOCERA Document Solutions.

Et andet krav, som i dag stilles til multifunktionsprintere i moderne kontormiljøer, er at de nemt skal kunne tilpasses til virksomhedens IT-løsning.

–    Vores softwareplatform HyPAS gør det nemt at skræddersy hver enkelt TASKalfa-enhed, så den passer til brugerens behov, siger Tommy Johansson.

Softwareplatformens grænseflade forenkler integrationen med applikationer som dokumenthåndteringssystemer (DMS) og indscanningsløsninger.

Long-life teknik god for miljøet
De nye multifunktionsprinteres lange levetid, lave strømforbrug og lave samlede driftsomkostninger er et direkte resultat af KYOCERAs viden om keramiske materialer og en bevidst satsning på miljøansvarlighed.

–    KYOCERA’s ECOSYS-koncept garanterer produkter med minimal miljøbelastning, høj pålidelighed samt meget lave samlede ejeromkostninger (**TCO-værdier), siger Tommy Johansson.

Strømforbruget (*TEC-værdien) er blevet halveret, og tromlerne i den nye TASKalfa-serie kan klare hele 600.000 udskrifter, før de skal udskiftes. Den lange levetid er et resultat af KYOCERAs mangeårige erfaring med keramiske materialer.

Brugervenlighed og høj kapacitet
En ny touchscreen i farver med "touch & swipe" funktion magen til den, man kender fra smartphones, gør det nemt at bruge de nye TASKalfa multifunktionsprintere. Fire integrerede USB-porte giver mulighed for tilslutning af yderligere enheder som kortlæser, USB-tastatur eller USB-hukommelse.

–    Mulighederne for mobile udskrifter er også blevet udviklet, siger Tommy Johansson. Det er for eksempel muligt at udskrive e-mailbilag fra mobilen. 

Farveudskrifter af højeste kvalitet
Seks forskellige farvesimuleringer er for-installeret, hvilket bevirker, at KYOCERAs nye TASKalfa printere kan tilpasses efter kundens krav og ønsker, når det gælder udskrifternes farvegengivelse.

De nye TASKalfa multifunktionsprintere er udviklet til større virksomheder og arbejdsgrupper.

Fakta

  • De fire nyudviklede farve MFP’er i TASKalfa serien hedder TASKalfa 3051ci​​, 3551ci, 4551ci og 5551ci
  • De tre nyudviklede TASKalfa multifunktionsprintere til sort/hvide udskrifter hedder TASKalfa 3501i, 4501i og 5501i
  • Papirkapacitet op til 7.650 ark på op til 300 g/m2
  • Efterbehandlingsmuligheder såsom hæftning, hulning og foldning af brochurer.
  • Udskriftshastigheder fra 30 til 55 udskrifter pr. minut, den første kopi allerede efter 4,5 sekund
  • De nye multifunktionsprintere kan håndtere papirformater fra A6 til A3+ (140 x 182 millimeter til 305 x 457 millimeter) og bannerpapir på op til 1200 millimeter
  • Mulighed for at udskrive på tilpassede papirstørrelser fra printerens standardbakke, fra A6 til A3+ (140 x 182 millimeter til 305 x 457 millimeter)
  • Brugervenligt design som også forenkler arbejdet ved service
  • TASKalfa seriens farvemodeller kan opgraderes med en EFI Fiery-controller, hvilket  giver mulighed for tilpasning af udskrifter med professionel farvestyring
  • Opfylder de seneste sikkerhedsstandarder, som findes i dag
  • Den nye TASKalfa serie er udstyret med IP-sec og PDF-kryptering som standard
  • Hele 140 nye funktioner sammenlignet med forgængeren

* TEC-værdi (Typical Electricity Consumption) – strømforbrug
**TCO, Total Cost of Ownership

Pressekontakt

KYOCERA Document Solutions Danmark A/S
Thomas Jebjerg

Product Manager
Telefon: +45 70 22 38 80
E-mail: thomas.jebjerg@ddk.kyocera.com

www.kyoceradocumentsolutions.dk

Kontakt PR byrå 
Magnus Deutgen

Tel. +46 70 733 46 02
E-mail: magnus.deutgen@informedia.se

Om KYOCERA Document Solutions

KYOCERA Document Solutions Danmark A/S har hovedkontor i Glostrup. I virksomhedens sortiment indgår printere, kopimaskiner og multifunktionsprintere, der løser avancerede og miljøtilpassede dokumenthåndteringsløsninger til kontorer i alle størrelser.

KYOCERA Document Solutions er en af verdens førende virksomheder inden for dokumenthåndteringsløsninger til kontorer.

KYOCERA Corporation er en førende producent af højteknologisk keramik, elektroniske komponenter, solceller og elektronisk kontorudstyr. KYOCERA Corporation, med hovedkontor i Kyoto i Japan, har i alt 66.000 ansatte på verdensplan og er repræsenteret i mere end 30 lande.

Om KYOCERAs teknik

KYOCERA Document Solutions' komponenter har ekstra lang levetid, hvilket giver en række fordele såsom øget driftssikkerhed, lavere driftsomkostninger, mindre miljøbelastning og længere serviceintervaller. KYOCERA får løbende deres produkter Svanemærket.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

KYOCERA fortsætter sin nordiske offensiv og præsenterer nu næste generation af multifunktionsprintere i TASKalfa-serien. Det drejer sig om syv nyudviklede MFP'ere til hurtig udskrivning, fire farveprintere og tre sort/hvide-printere. De nye multifunktionsprintere er kendetegnet ved lave ejeromkostninger (TCO), KYOCERAs long-life teknologi, halveret strømforbrug samt minimal miljøbelastning.
Tweet dette

Citater

Vores softwareplatform HyPAS gør det nemt at skræddersy hver enkelt TASKalfa-enhed, så den passer til brugerens behov
Tommy Johansson, nordisk produktchef hos KYOCERA Document Solutions.