Godt år i maskinstations- og entreprenørbranchen

Report this content

Danske Maskinstationer og Entreprenører havde i 2008 en stigende omsætning, viser en ny brancheundersøgelse. I år ventes dog et fald i aktiviteten blandt entreprenører og kloakområdet.

KLAUSULERET TIL LØRDAG DEN 17. JANUAR 2009

Godt år i maskinstations- og entreprenørbranchen

Danske Maskinstationer og Entreprenører havde i 2008 en stigende omsætning, viser en ny brancheundersøgelse. I år ventes dog et fald i aktiviteten blandt entreprenører og kloakområdet.

Danske Maskinstationer og Entreprenører kan på deres årsmøde lørdag den 17. januar på Hotel Pejsegården i Brædstrup glæde sig over, at de fleste medlemsvirksomheder havde en stigende aktivitet og omsætning i 2008. Det viser en brancheundersøgelse af 89 virksomheder udført ved årsskiftet 08/09.

- Vores store kunde, dansk landbrug, har stadig fart på, om end det kunne have set endnu bedre ud, hvis vores virksomheder ikke var blevet politisk stækket af manglende miljøgodkendelser. Heldigvis er der stadig hektarer og dyr, der skal passes, og vores branche har bevist, at vi er klar til at servicere landbruget, selvom brugene bliver større og større, siger Søren Ulrik Sørensen, der er formand for Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Af årsberetningen fremgår det, at 55 procent af de, som udfører landbrugsarbejde, har haft en stigning i arbejdsmængden i 2008. 47,5 procent af entreprenørerne har haft øget aktivitet, mens det samme gælder for 41,7 procent af dem, der udfører kloakarbejde.

Sæt offentlige anlægsarbejder i gang
- Men ser vi på vores virksomheders forventninger til 2009, så forventer godt en tredjedel af virksomhederne i entreprenør, kloak- og transportbranchen et fald i aktiviteten. For at undgå unødig ledighed appellerer vi til, at regeringen iværksætter nogle af de offentlige bygge- og anlægsarbejder, der under alle omstændigheder skal gennemføres i de kommende år, siger Søren Ulrik Sørensen.

For eksempel har spildevandsrensningen i det åbne land været nedprioriteret i mange kommuner i forbindelse med kommunalreformen, ligesom kloaknettet bør opprioriteres, så de stigende regnmængder og kælderoversvømmelser kan undgås, påpeger foreningen i sin årsberetning.

Pressen er velkommen til årsmødet på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

Læs hele årsberetningen fra Danske Maskinstationer og Entreprenører

Yderligere oplysninger:
Søren Ulrik Sørensen, formand for Danske Maskinstationer og Entreprenører, tlf. 3098 1888
Erik Groth, chefkonsulent hos Danske Maskinstationer og Entreprenører, tlf. 2048 38 88

Tags:

Dokumenter og links