Bliv danmarksmester i klimaløsninger

Report this content

Klima-DM giver danskerne mulighed for at komme med nye og overraskende ideer til, hvordan vi alle kan deltage i løsningen af klimaudfordringen. Samtidig konkurrerer man om titlen som dansk mester i klimaløsninger, hvor der er 250.000 kr. på højkant til hver af de tre bedste idéer.

Bliv danmarksmester i klimaløsninger

Klima-DM giver danskerne mulighed for at komme med nye og overraskende ideer til, hvordan vi alle kan deltage i løsningen af klimaudfordringen. Samtidig konkurrerer man om titlen som dansk mester i klimaløsninger, hvor der er 250.000 kr. på højkant til hver af de tre bedste idéer.

Klimaudfordringen er vores alles problem. Det er ikke kun politikere og andre kloge hoveder, der kan løse det. Derfor giver Klima-DM alle danskerne mulighed for at bidrage med deres gode idéer og kreative løsninger.

- Klima-DM er en sjov og seriøs konkurrence, der skal sætte fokus på, at løsningerne findes på mange niveauer, og at alle har et ansvar og kan bidrage til at løse klimaudfordringen, siger Finn Mortensen, direktør for Klimakonsortiet.

Klima-DM er en landsdækkende konkurrence i klimaløsninger, hvor alle danskere i alle aldersgrupper kan deltage. Klima-DM er inddelt i tre kategorier: ’Kæmp med handling’, ’Kæmp med teknologi’ og ’Kæmp med kreativitet’. Konkurrencen er for de kreative og innovative typer, der kan inspirere andre med billeder og ord, har gode idéer til opfindelser eller kan finde på en konkret handling, der kan sænke energiforbruget. Den er kort og godt for alle.

En række kendte danskere stiller op som ambassadører for Klima-DM, bl.a. Joachim B. Olsen.

- En af de vigtigste udfordringer vi står overfor de kommende år, er kampen for et bedre klima. Det er vores alles kamp. Ikke kun politikernes, men også din og min. Med Klima-DM får vi alle sammen muligheden for at gøre en forskel – i skolen, i idrætsklubben, på arbejdspladsen og derhjemme, udtaler Joachim B. Olsen.

De nationale vindere af hver kategori bliver belønnet med en check på 250.000 kr., mens de regionale vindere i hver kategori modtager en check på 20.000 kr. Alt man skal gøre er at gå ind på hjemmesiden www.klima-dm.dk, hvor man både kan uploade sine gode idéer og lade sig inspirere af andres påfund. Der vil være åben for upload af bidrag indtil fredag den 1. maj 2009 på hjemmesiden www.klima-dm.dk.

Det officielle startskud for Klima-DM finder sted tirsdag den 13. januar 2009 fra kl. 07.00 under uret på Københavns Hovedbanegård. Her er pressen meget velkommen til at komme og cykle nogle kilometer for klimaet på seks opstillede kondicykler sammen med blandt andre Lene Espersen, Christian Stadil, Monica Ritterband og alle de danskere, der lægger vejen forbi.

Klima-DM arrangeres af Klimakonsortiet i samarbejde med de regionale vækstfora.

Yderligere oplysninger:
Finn Mortensen, direktør, Klimakonsortiet, tlf.: 22 49 65 11
Søren Falck, chefkonsulent, Landbrugsraadets kommunikationsafdeling, tlf.: 30 27 72 92

Tags:

Dokumenter og links