Danmarks bedste mejeriprodukter kåret
Det blev en Danablu, en LURPAK og en økologisk creme fraiche som i dag vandt titlen som Danmarks bedste mejeriprodukt 2009.
Landets bedste mejeriprodukter kommer fra mejerier i Mammen, Holstebro og Slagelse. Det er konklusionen, efter at knap 100 kyndige mejeridommere i dag og i går har smagt sig igennem hele 971 mejeriprodukter fra alle landets mejerier. Vinderne blev i dag kåret på årets Landsmejeriudstilling i Herning Messecenter. I kategorien ’Ost’ vandt Mammen mejeri (Drøsbro) med en danablu, mens det for tredje år i træk var Arla Foods Holstebro Mejeri der løb med kategorien ’Smør’ for en saltet LURPAK og en økologisk creme fraiche fra Arla Foods Slagelse Mejericenter, der tog titlen som Danmarks bedste konsumprodukt. ”Stort privilegium” Det var tre synligt stolte vindere, der var på scenen for at modtage priserne. ”Vi er selvfølgelig meget stolte af sådan en anerkendelse. Vi har prøvet at fastholde de samme recepter og sørget for at have dygtige og motiverede medarbejdere – uden dem havde det ikke været muligt, og det her er kronen på værket efter et års hårdt arbejde,” lød det fra mejeriforvalter Martin Jensen fra Mammen Mejeri. Også vinderne af kategorien ’Smør’ var glade. ”Det bliver aldrig trivielt at vinde et Danmarksmesterskab,” udtalte mejerichef John Bonde Jacobsen, som sammen med produktionschef Lene Frederiksen på vegne af mejeriet modtog præmien for 7. gang – denne gang for en saltet LURPAK 250 g til de engelske marked. ”Det er en fantastisk oplevelse hver gang. En påskønnelse af alle vore medarbejderes daglige arbejde. At blive kåret som Danmarksmester er et bevis på, at kvalitetskontrollen, udvælgelse af råvarer, teknologien og vores håndværk – det er i orden.” Økologisk vinder Det blev også til en økologisk vinder på dagens Landsmejeriudstilling. Arla Foods’ Slagelse mejericenter vandt således med en 400 g økologisk creme fraiche 18 pct. ”Det er en stor oplevelse at vinde et Danmarksmesterskab i konkurrence med en masse andre fantastiske produkter. Det betyder rigtig meget for os, og vi ser frem til at komme hjem på mejeriet og give ankendelsen videre til medarbejderne,” sagde mejerichef Thomas Kaiser kort efter præmieoverrækkelsen. Stor opbakning Hele 971 mejeriprodukter var tilmeldt konkurrencen, og den store opbakning glæder sekretær for Landsmejeriudstillingen, Sven Ålborg. ”Det er fantastisk, at mejerierne i år tilmelder så mange produkter – og så mange spændende produktnyheder. Det afspejler den mangfoldighed, der er i dansk mejeribrug, og det viser, at mejerierne kan blive ved med at finde på nye produkter, der holder kavliteten,” siger han. Udstillingen varer til og med den 11. november, hvor besøgende kan nå at smage på samtlige udstillede produkter. Yderligere kommentarer Arla Foods Holstebro Mejeri Mejerichef John Jacobsen Mobil: 41 26 88 30 Arla Foods Slagelse Mejericenter Mejeriejer N.H. Lindhardt Mobil: 20 27 10 15 Mammen Mejeri (Drøsbro) Mejeriforvalter Martin Jensen Mobil: 30 94 22 68 Pressekoordinator Rasmus Holm Thomsen