Forskelsbehandling i gødskningsloven

Folketinget behandler i øjeblikket en ændring af gødskningsloven. Det sker som en del af regeringens plan for grøn vækst. I lovforslaget er der indarbejdet krav om flere målrettede efterafgrøder. Det kan umiddelbart lyde tilforladeligt, men faktum er, at lovforslaget i sin nuværende form, risikerer at forskelsbehandle landmænd. Det er et alvorligt problem. Kravet om efterafgrøder vil ramme landmænd vidt forskelligt. Landbrug & Fødevarer har sammenlignet to land-mænd, Kaj og Peter, der bor på hver sin side af vejen, i Ørslev ved Ringsted. De bliver, hvis lovforslaget besluttes i sin nuværende form, ramt meget forskelligt. Kaj Rasmussen og Peter Kjær er begge svineproducenter, har hver omkring 300 ha og ca. 600 søer med slagtesvin. Selvom deres bedrifter ligger op ad hinanden, vil lovforslaget om efterafgrøder ramme Kaj hårdt og Peter i mindre grad. Det skyldes, at deres jorder (lerjord) afvander til forskellig vandoplande: 1. Kajs jord er leret og afvander til et vandopland, der er følsomt og hvor vidensniveauet er stort. Det betyder, at han skal så efterafgrøder på sin jord, straks efter, at han har høstet. Efterafgrøderne er med til at forhindre udvaskning af kvælstof. Efterafgrøderne er i sig selv en udgift, både i tid og i kroner og øre. Dertil kommer, at Kaj, når det bliver forår skal så sin ’rigtige’ afgrøde. Men her opstår et nyt problem, idet efterafgrøderne lægger begrænsninger i sæd-skifte – de begrænser ganske enkelt Kajs mulighed for at dyrke foderkorn nok til sine grise. Det skal Kaj dermed ud og købe, og det koster. En svineproducent med 100 ha lerjord kan forvente at får en samlet ekstraomkostning på 86.000 kr. I Kajs tilfælde drejer det sig altså om mere en 250.000 kr. 2. Peters eksempel: Peters bedrift er nogenlunde lige så stor som Kajs. Men hans jorder afvander til gengæld til et mindre følsomt vandområde. Det betyder, at Peter kan undgå at skulle så flere efterafgrøder og derfor også er sikret at kunne dyrke tilstrækkeligt foderkorn til sine svin. Han undgår altså såvel ekstraarbejdet som meromkostningen til indkøb af foderkorn. - Det er meget alvorligt, at man i et lovforslag påtænker at indarbejde en forskelsbehandling, som det ser ud. Kravet om efterafgrøder kan koste den ene landmand flere hundrede tusinde kroner og der er ingen erstatning at hente i loven. Den henviser blot til, at man i de tilfælde, hvor det kan komme til at ligne ekspropriation, må søge sagen prø-vet ved domstolene. Det er helt urimeligt, siger Torben Hansen, Formand for Dansk Planteproduktion hos Landbrug & Fødevarer. Den enkelte landmand risikerer alvorlige økonomiske konsekvenser, fordi regeringen ønsker at ændre det regule-ringsprincip om at, de der yder en ekstra indsats for miljøet, ikke skal straffes økonomisk, der indtil nu har fungeret. Yderligere oplysninger: Torben Hansen Formand for Dansk Planteproduktion Landbrug & Fødevarer Mobil: 40276704