Holstebro laver Danmarks bedste smør

Report this content

Holstebro Mejeri kom øverst på sejrsskamlen, da Danmarks bedste smør i dag blev kåret på årets Landsmejeriudstilling.

Der var både håndtryk, klapsalver og diplomer til Holstebro Mejeri, da Danmarks bedste mejeriprodukter i dag blev kåret på Landsmejeriudstillingen i Herning. Mejeriet er ikke uvant med at komme på sejsskamlen i den store mejeridyst. I år var således 7. år i træk af Holstebro Mejeri kunne vende hjem med et Danmarksmesterskab. Denne gang for en 250 gram saltet LURPAK. Det var en stolt mejerichef, som sammen med produktionschef Lene Frederiksen var på scenen i Messecenter Herning for at modtage prisen. ”Det bliver aldrig trivielt at vinde et Danmarksmesterskab,” udtalte mejerichef John Bonde Jacobsen, som modtog præmien sammen med produktionschef Lene Frederiksen. ”Det er en fantastisk oplevelse hver gang. En påskønnelse afalle vore medarbejderes daglige arbejde. At blive kåret som Danmarksmester er et bevis på, at kvalitetskontrollen, udvælgelse af råvarer, teknologien og vores håndværk – det er i orden.” Vandt over 37 andre Holstebros smør erobrede førstepladsen foran de 37 andre tilmeldte smørprodukter, som et dommerpanel på 100 kyndige fagfolk i går bedømte. Foruden de 37 smørprodukter skulle dommerne smage, føle og dufte sig igennem hele 675 oste og 240 konsummælksprodukter fra over 50 mejerier fra hele Danmark. I alt 971 produkter var tilmeldt konkurrencen. I de øvrige kategorier – ’Ost’ og ’Konsum’ – var det en danablu fra Mammen Mejeri samt en økologisk cremefraiche 38 pct. fra Slagelse Mejeri, der løb med titlen som vindere af Scandinavian Dairy Contest. Yderligere kommentarer John Jacobsen Mejerichef, Arla Foods Holstebro Mejeri Mobil: 41 26 88 30

Multimedia

Multimedia