Samarbejde løfter kvalitet
Ny fødevaredatabase vækker begejstring i Region Sjællands Det Sunde Køkken, som leverer mad til størstedelen af regionens sygehuse.
- Det nye Fokus-værktøj vil lette vores hverdag og sikre, at vi får præcis de produkter, som vi ønsker, siger Anette B. Carlsen, driftschef i Det Sunde Køkken.
Samarbejde løfter kvalitet
Ny fødevaredatabase vækker begejstring i Region Sjællands Det Sunde Køkken, som leverer mad til størstedelen af regionens sygehuse.
- Det nye Fokus-værktøj vil lette vores hverdag og sikre, at vi får præcis de produkter, som vi ønsker, siger Anette B. Carlsen, driftschef i Det Sunde Køkken.
Behovet for tilgængelig information om fødevarer er stigende. For at sikre køkkenerne hurtig og nem adgang til relevante og opdaterede produktdata, har FoodSam udarbejdet en lang række produktspecifikationer, som skal gøre livet lettere for alle aktører i foodservice-sektoren og sikre, at fødevareproducenter, leverandører, indkøbere og storkøkkener taler samme sprog.
Anette B. Carlsen, der er driftschef i Region Sjællands Det Sunde Køkken, deltog tirsdag i et møde hos Landbrugsraadet, hvor Fokus-værktøjet blev præsenteret. Hun er ikke i tvivl om, at det nye værktøj vil lette hverdagen i køkkenet.
- Det er en stor resursebesparelse, at vi ved hjælp af specifikationerne kan bestille præcis, hvad det er, vi gerne vil have og undgå misforståelser mellem indkøbere og leverandører. Samtidig hjælper værktøjet os med at sikre en harmonisering af vores menuer, siger Anette B. Carlsen om det nye Fokus-værktøj.
Når Fokus-specifikationerne anvendes til udbud, skal brugeren tage stilling til, hvilken kvalitet, der ønskes pris på. Hermed kan leverandøren tilbyde den ønskede kvalitet til den rigtige pris frem for at vælge det billigste produkt for ikke at blive vurderet for dyr.
- Jeg har mange gange oplevet ikke at få de varer, som jeg forventer, fordi vi ikke er gode nok til at beskrive præcis, hvad det er vi gerne vil have. Med Fokus-værktøjet får vi en forventningsafstemning, som sikrer kvaliteten i køkkenet, siger Anette B. Carlsen.
Indtil videre er der udviklet produktdata for varer indenfor kød, pålæg, grønt og fjerkræ. Der er ca. 8o leverandører og grossister tilsluttet systemet og mere end 700 produktspecifikationer. Hos Det Sunde Køkken håber Anette B. Carlsen på, at værktøjet videreudvikles til at omfatte endnu flere varekategorier som for eksempel fisk.
Fokus-værktøjet giver et overblik over, hvilke varer der udbydes og efterspørges. Det giver mulighed for at fødevareproducenter og storkøkkener i fællesskab kan udvikle fremtidens produkter og afdække de huller, der eventuelt er i udbuddet.
- Projektet er et rigtigt godt og meget konkret eksempel på, at det giver værdi, når private og offentlige aktører sætter sig sammen og løser en fælles opgave, siger Susanne Kofoed, chefkonsulent i Landbrugsraadet.
Fokusværktøjet blev præsenteret på et præsentationsmøde i Landbrugsraadet tirsdag eftermiddag. Fokus-værktøjet bliver også præsenteret på Odense Rådhus (Festsalen 2. sal) tirsdag den 3. februar kl. 13.00 – 15.30 og i Silkeborg Medborgerhus den 5. februar 13.00 - 15.30.
Læs mere om Fokusværktøjet på http://www.foodsam.dk/, hvor du også finder invitationer til præsentationsmøderne.
For yderligere information kontakt Anne-Sofie Grølsted, Landbrugsraadet, 33 39 46 20
FoodSam er et branchesamarbejde, skabt i år 2000 af foodservice grossister og leverandører. Formålet med samarbejdet er, via en konstruktiv dialog i branchen, at optimere samarbejdet og måden at udveksle informationer og data på. FoodSam samarbejdet består af foodservice leverandører i Dansk Dagligvareleverandør Forening (DLF) og foodservice grossisterne Dansk Cater A/S, Hørkram Schulz Food Service A/S, Catering Engros A/S og Inco Danmark.
Tags: