Jes Bjerregaard bliver adm. direktør for Lantmännen Danpo

Report this content

Jes Bjerregaard tiltræder 1. marts som administrerende direktør for Lantmännen Danpo. Han afløser Jan K. Henriksen, som siden årsskiftet har været adm. direktør for søsterselskabet Lantmännen Unibake. Reinhold Svensson, som har været konstitueret adm. direktør for Danpo, overdrager dermed posten til Jes.

Jes er 53 år og kommer fra Findus Danmark A/S, hvor han har været siden 2006. Før det har Jes bl.a. været direktør i Vallø Saft A/S, Abba Seafood A/S og Masterfoods i Danmark og Norge. Han har haft flere bestyrelsesposter i fødevarebranchen.

Reinhold Svensson, konstitueret adm. direktør for Lantmännen Danpo og Kronfågel, er meget tilfreds med rekrutteringen:

- Med Jes får vi en leder med lang, bred international erfaring med - og viden om - fødevarebranchen. Jes får nu en vigtig opgave med at udvikle Lantmännens enheder i Aars og Farre, så de bliver endnu mere konkurrencedygtige på det globale kyllingemarked. Jeg er meget tilfreds med, at Jes bliver vores danske frontfigur i vores mange satsninger, siger Reinhold Svensson.

Jes Bjerregaard ser meget frem til at komme til Lantmännen Danpo:

- Kyllingebranchen er i vækst, og flere og flere forbrugere vælger det sunde og klimavenlige kød. Det bliver fantastisk spændende at få lov til at være med til at drive og udvikle vores satsninger i producentleddet, i produktionen og som en attraktiv leverandør og arbejdsgiver, siger Jes Bjerregaard.

Jes bor i Køge, syd for København. Han er gift og har tre børn. Ud over sin interesse for madlavning dyrker Jes i sin fritid jagt, golf og løb.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:
Reinhold Svensson, adm. direktør Lantmännen Kronfågel Holding

Telefon: +46 705-48 99 14

Jes Bjerregaard, tiltrædende adm. direktør for Lantmännen Danpo
Telefon: + 45 2170 4696

 

Fakta Lantmännen Danpo:
Lantmännen Danpo slagter, forarbejder og sælger kylling - frost, fersk og forædlede produkter - på det danske hjemmemarked og udvalgte eksportmarkeder. Produktionen foregår i Jylland, Farre og Aars.​ Kendte varemærker er Danpo och Chicky World.

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links